Institutledere: Tomme tandklinikker i provinsen skyldes for få uddannede - ikke uddannelsers placering

Med et prik på et Danmarkskort offentliggjorde regeringen for nylig planerne om at etablere en tandlægeuddannelse i Hjørring. Det skete i forbindelse med uddannelsesudspillet ’Tættere på – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund'. 

Det er i flere henseender en rigtig dårlig idé, som afslører manglende forståelse for både opbygning, indhold og økonomiske rammer på de to tandlægeuddannelser, der allerede findes.

Tandlægefaget er krævende
Måske har vi ikke været gode nok til at vise og forklare, hvad landets 4000 tandlæger bidrager med – og hvad det kræver at uddanne dem.

Når du lægger dig i stolen til din rutinemæssige undersøgelse, opdager du måske ikke, at tandlægen som noget af det første undersøger dig for mundhulecancer og holder øje med tegn på sygdomme andre steder i kroppen, som kan vise sig i mundens slimhinder, spytkirtler eller kæbeknogle.

Tandlægen er uddannet til at udføre kirurgi, røntgenundersøgelse, behandle kroniske betændelsestilstande og har en stor sundhedspædagogisk viden. De kan operere i mund og kæbeknogle og med finmotorisk højpræcision betjene hurtigt-roterende instrumenter. De kan bedøve dig og genskabe din mundhulefunktion med implantater, kroner, broer eller proteser, og de er uddannet i farmakologi, da de har ordinationsret og kan udskrive receptpligtige lægemidler. De har dybdegående viden om anatomi og fysiologi, cellers funktioner og systemiske sygdomme.  

Antallet af forskere er så lavt, at det skaber en selvforstærkende negativ spiral for forskningsmiljøerne og deres mulighed for at tiltrække eksterne forskningsmidler.

Anne Havemose-Poulsen og Siri Beier Jensen
Institutledere på hhv. Københavns Universitet og Aarhus Universitet

Kan det være, at det mundrette ord 'Tandlægeskolen' får mange til at glemme, at tandlægeuddannelsen er en forskningsbaseret universitetsuddannelse, som er autorisationsgivende, så tandlægerne kan gå direkte ud efter sidste eksamen og udøve kompleks patientbehandling?

En erhvervsuddannelse kan oprettes et hvilket som helst sted i landet. En tandlægestuderende skal derimod uddannes på et mundhospital i et stærkt sundhedsvidenskabeligt fagmiljø med specialiserede forskere og undervisere og i tæt samspil med blandt andet lægestudiet.

De senere års forskning har for eksempel vist, hvordan sygdomme i mundhulen har afgørende betydning for blandt andet diabetes, hjerte-kar-sygdomme og vice versa, og hvor vigtigt det er, at tandlæger er klædt på til at diagnosticere og behandle i relation til det hele menneske. Sund mund og sund krop følges ad.

Der er hverken forskere eller undervisere nok
I dag foregår den teoretiske og kliniske læring på universiteternes mundhospitaler med cirka 200 dentale units (”tandlægestole”) i både København og Aarhus. Det er dyrt at etablere og drive, og de bevilgede midler er ikke fulgt med tiden.

På finansloven fremgår et mindre beløb til "klinikbevilling til tandlægeuddannelserne", men tilskuddet er løbende blevet udhulet trods en samlet stigning i antallet af studerende på 72 procent fra 1992-2018. Klinikbevillingen er faktuelt mindre i nutidskroner, end den var i 1990’erne.

Konsekvenserne er, at både Københavns Universitet og Aarhus Universitet i betydeligt og stadig stigende omfang har måttet dække det strukturelle millionunderskud på tandlægeuddannelserne.

Det mangeårige strukturelle underskud har udhulet antallet af videnskabelige medarbejdere og dermed ekspertisen på flere specialområder. I Danmark er vi samlet set omkring 50 videnskabelige medarbejdere tilbage på de to tandlægeuddannelser til at dække alle odontologiske discipliner.

Antallet af forskere er så lavt, at det skaber en selvforstærkende negativ spiral for forskningsmiljøerne og deres mulighed for at tiltrække eksterne forskningsmidler. Vi har på begge universiteter flere fagområder med kun én fastansat videnskabelig underviser. Det er skrøbeligt, og det er sandsynligvis ikke noget, man ville acceptere på andre sundhedsfaglige specialer i Danmark.

Det ville være mere end svært for en tredje uddannelse at rekruttere kvalificerede forskere og undervisere. Der er simpelthen ikke noget at dele ud af, hvor gerne vi end ville.

Vi er skåret helt ind til benet, både hvad angår forskningsstillinger og klinikdrift, og det undrer os derfor, at der pludselig er politisk initiativ til at finansiere en tredje tandlægeuddannelse til mange, mange millioner skattekroner, når der ikke tidligere har været politisk vilje til at sikre en bæredygtig økonomi og til at dække de reelle udgifter, der er til drift af den kliniske undervisning i Aarhus og København.

Tandlæger vil gerne bo i provinsen
Vi har rammerne til at uddanne det nødvendige antal tandlæger til hele Danmark. Lige netop geografien er ikke et problem for tandlægerne, der som nyuddannede slår sig ned i hele landet - også i provinsen. Faktisk kan vi se i en opgørelse over dimittendernes mobilitet, at de spreder sig mere over landet to år efter deres uddannelse, end seks måneder før de begyndte på studiet.

Danmark er et lille land, og to uddannelsessteder, ét i hovedstaden og ét i Jylland kan fint dække behovet for tandlæger. Når der står tomme klinikker i tyndt befolkede områder, skyldes det, at vi uddanner for få – det skyldes ikke uddannelsernes placering.

Når der står tomme klinikker i tyndt befolkede områder, skyldes det, at vi uddanner for få – det skyldes ikke uddannelsernes placering.

Anne Havemose-Poulsen og Siri Beier Jensen
Institutledere på hhv. Københavns Universitet og Aarhus Universitet

En sidste væsentlig pointe er, at en tandlægeuddannelse kræver store grupper af patienter, som vil lægge tid og mund til de studerendes kliniske træning. Også af den grund virker en tandlægeuddannelse i Hjørring, en by med 64.000 indbyggere og godt 50 kilometer til Aalborg Universitet, ikke gennemtænkt.

Københavns Universitet og Aarhus Universitet har brug for henholdsvis 50.000 og 35.000 patientbesøg årligt for at drive den kliniske undervisning af tandlægestuderende med den nødvendige faglige spredning i typen af behandlinger og læringsprogression i sværhedsgrad fra det simple til det komplekse behandlingsbehov.

Vi bør styrke de to eksisterende tandlægeuddannelser og deres finansiering, før vi etablerer en tredje, og vi vil meget gerne tage imod flere studerende, så længe finansieringen følger med.

Det vil kræve relativt få millioner skattekroner at løfte og stabilisere de to nuværende uddannelser, som allerede i dag sender tandlæger ud til alle afkroge af Danmark.

På de to tandlægeuddannelser ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet glæder vi os over regeringens interesse for tandlægeuddannelsen og ønsket om at oprette flere studiepladser. Vi står gerne til rådighed for et samarbejde omkring de bedste vilkår for uddannelserne, fremtidens tandlæger og dermed befolkningens sundhed.