K: Bendt Bendtsens nyhedsbrev

Dokumentation
Ansvarlighed frem for alt Af Bendt Bendtsen, formand Det Konservative Folkeparti Det Konservative Folkeparti er partiet, der vægter ansvarlighed frem for noget andet. Vi vægter det i den økonomiske politik. Vi vægter det også i vores miljø- og klimapolitik. I vores rets- og socialpolitik. Skolepolitikken. Og ikke mindst når det gælder forebyggelse og sundhed. Men for nyligt læste jeg, at Danmark ikke står godt i internationale undersøgelser når det drejer sig om at behandle kræft. Det kan vi ikke være bekendt i et velfærdssamfund, der hører til blandt de rigeste i verden. Vi fortjener bedre. Vi skal være meget, meget bedre til at helbrede kræft, det er den største indenrigspolitiske udfordring i dag. Det Konservative Folkeparti er derfor klar til at bevilge flere penge til kræftområdet. Men penge er ikke løsningen alene. Vi kan også komme et stort skridt fremad ved at forebygge, planlægge, effektivisere og ved at omorganisere inden for sygehusvæsnet. Vi må derfor se i øjnene, at vi bliver nødt til at lukke kræftafdelinger på en række mindre sygehuse og i stedet samle behandlingen på 5-10 sygehuse. Vi fortjener en behandling i verdensklasse. Alt andet er både uanstændigt og urimeligt over for vores syge og deres familier Jeg trækker derfor det gule kort overfor regionerne. Min besked er klar: Løft opgaven. Vis hvad I er sat i verden for. Skab verdens bedste sundhedssystem, ikke om fem år, men nu - ellers må vi nedlægge regionerne og lade staten overtager sygehusene. Lad mig understrege, at lægerne, sygeplejerskerne og Sosu-assistenterne gør alle et stort og misundelsesværdigt arbejde ? det er ikke dem, men regionerne, der ikke har løftet opgaven. Men når det gælder sygdomme er det bedste og mest effektive at undgå sygdom. Og der sker mest effektivt gennem forebyggelse. Det er derfor, at Det konservative Folkeparti vil sætte sundhed på skoleskemaet. Vi vil indføre et minimumskrav om tre ugentlige idrætstimer i folkeskolen. Vi vil indføre årskarakter i idræt. Vi vil inddrage motions- og ernæringslære i idrætsfaget. Vi skal forebygge meget mere. Og vi skal have fat langt tidligere end i dag. Vi skal give børnene en sund start, og vi skal sikre, at de fører de gode vaner med sig ind i voksenlivet. Og vi skal gøre mere for, at voksne bliver ved med at leve det gode og sunde liv. Alle gode forslag til, hvordan vi sikrer sundheden skal vi åbent tage imod. Blandt andet "grøn moms" ? altså lavere moms på frugt og grønt. Lad os undersøge effekten i en kommission af eksperter. Virker den, så skal vi indføre den! Og nu jeg er ved børnene, så skal vi forbedre de fysiske forhold i folkeskolen. Vi har allerede højnet den faglige kvalitet, vi har indført nødvendige test af elevernes faglighed, og vi har sørget for flere timer på skemaet. Nu vil vi så sørge for, at de folkeskolens fysiske rammer bliver så gode, at eleverne bogstavelig talt føler sig hjemme. Det er den slags ansvarlighed Det Konservative Folkeparti går i spidsen for. Med venlig hilsen Bendt Bendtsen Send Bendts Nyhedsbrev videre til venner og bekendte ............................................................................................................... Dette er en automatisk e-mail fra Det Konservative Folkeparti. Du kan ikke svare til denne e-mail adresse, men kontakte partiet på [email protected] [[email protected]] eller telefon: 33 13 41 40.............................................................................................................. Tilmelding: Kender du nogen, som vil være interesseret i Bendts nyhedsbrev? Bed dem om at tilmelde sig på adressen: www.konservative.dk .............................................................................................................. Afmelding Ønsker du ikke længere at modtage disse e-mails, kan du afmelde dig på adressen: www.konservative.dk Har du problemer med at læse denne e-mail. Klik her for at læse mailen

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024