Kan foreningsliv lukke vidensgab og øge fællesskab mellem Rigsfællesskabets unge?
Færøske unge har det mest positive bud på et svar - og tegner sig i det hele taget som den gruppe med størst viden og stærkest tilknytning til Rigsfællesskabet. Generelt er unge i de tre lande ellers ikke særligt vidende om hinanden og baserer i høj grad deres viden på (negative) fordomme om de andre. Det viser en ny undersøgelse. Hvordan kan det være og hvad kan vi bruge det til? Altinget spørger en af dydsmønstrene.
Gitte Skotby-Young Ballenstedt
RedaktørNoget fra en gyserfilm, alkoholikere, hvaler og en truet kulturarv.
Det er altsammen udsagn om Grønland, sagt af deltagere i undersøgelsen 'Ung i Rigsfællesskabet' som blandt andet Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, står bag.
Undersøgelsen er den første af sin slags og viser, at unge i de tre lande overvejende ønsker at øge kendskabet til hinanden - men der er også stort potentiale, for der er begrænset viden.
Den gruppe, der stikker mest ud fra de andre, er unge fra Færøerne. De har både modtaget mest undervisning og er mest positivt stemt over for foreningers potentiale til at bibringe viden og fællesskab landene imellem.
De negative fordomme om de andre landes befolkninger går dog alle veje:
”Jeg føler ikke vi har så mange negative fordomme om Færøerne, vi er mere negative fordomme mod Danmark. Vi har en tættere relation til Danmark, og der er flere danskere i Grønland, og det er nok mest danskere der behandler os dårligt.. Det ligger i os med historien, at danskere har behandlet os dårligt og det giver os fordomme og et negativt syn på dem,” hedder det blandt andet.
Læs hele rapporten - i kort og lang version her
Gæst: Annika Jespersdóttir Petersen
Vært: Gitte Skotby-Young Ballenstedt, redaktør på Altinget Civilsamfund
Producer: Emma Klitnæs, podcastassistent på Altinget