Kommuner: Forebyggelse fungerer bedst med afsæt i kommunerne

Der er gode grunde til, at sundhedsfremme og forebyggelse har været kommunernes ansvar siden 2007. Det er her borgerne bor og lever. Derfor er det i kommunerne, at den bedste mulighed for at følge borgerne og påvirke deres sundhed er, og dermed er det også her nøglen til at reducere uligheden i sundhed ligger.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen skriver i et indlæg i Altinget, at forebyggelsen kan styrkes i Danmark. Hun peger på, at regionerne bør spille en større rolle fremover.

Til en start vil vi gerne kvittere for at Hæstorp sætter fokus på et vigtigt område. Og erklære os enige i, at både stat, kommuner og regioner alle må løfte i flok, hvis vi for alvor skal rykke os fremover på forebyggelsesområdet og give flere mennesker mulighed for at se frem til et langt liv fri for sygdom, diagnoser og belastende sygdomsforløb.

Forfejlet kritik af kommunerne
Til gengæld tegnes der i indlægget et noget forsimplet billede af kommunernes indsats og resultater i arbejdet med forebyggelsen siden kommunalreformen. Alle kommuner i landet har tilbud til borgerne på forebyggelsesområdet.

Om du bor i Hirtshals, i Sorø eller i Svendborg, så kan alle rygere eksempelvis få tilbudt et rygestopkursus. Det samme gør sig gældende i forhold til de store folkesygdomme som diabetes, KOL og hjerte-karsygdom. Her vil du som sygdomsramt borger også møde tilbud i hele landet.

Hæstorp kritiserer i sit indlæg kommunernes tilbud for at være for forskellige. Men det er en forfejlet kritik, for selvfølgelig skal vi i kommunerne tilpasse vores tilbud efter hvilke mennesker, der bor i vores kommuner. Der er jo forskel på de helbredsudfordringer, som borgerne har i Gentofte, København eller Esbjerg. Og som Den Nationale Sundhedsprofil 2013 viser, så går det på flere afgørende stræk i den rigtige retning: Andelen af rygere er faldet, og andelen af danskere, som drikker for meget, er faldet de senere år, for at nævne to af de væsentligste.

Den suverænt største udfordring for folkesundheden i Danmark er den sociale ulighed i sundhed.

Rådmænd

Stor udfordring med social ulighed i sundhed
Men betyder det så, at vi i kommunerne kan ånde lettet op og med stolthed konkludere, at vi er ved at være i mål?

Selvfølgelig ikke. Alt for mange danskere er syge og lever liv med dårlig livskvalitet, som belaster dem selv, deres familier, venner og kolleger. Den suverænt største udfordring for folkesundheden i Danmark er den sociale ulighed i sundhed. Årsagerne er velkendte: For mange ryger, drikker for meget og rører sig for lidt. Det er en dødsensfarlig cocktail, som medfører langt kortere liv – og liv med flere sygdomme.

Løsningen findes tæt på borgerne
Hvis vi for alvor vil dæmme op for denne udvikling, skal der nye redskaber i brug. Og det er vi som kommuner helt bevidste om – og i fuld gang med. Det kræver nemlig, at vi sætter ind på langt flere områder. Det kunne både være at komme helt tæt på borgeren med målrettede og opsøgende tilbud til den enkelte, og samtidig tænke sundhed meget bredere end tidligere og på andre velfærdsområder.

Vi skal sørge for, at der er sund mad i daginstitutionerne, og til sportsstævnet i den lokale idrætshal skal vi sikre sunde alternativer til pølsemixen. Vi skal udvide cykelstierne, så det sunde valg bliver det nemme valg, og bilen bliver i garagen. Vi skal sikre, at der også findes røgfrie udearealer og sætte træningsmaskiner op i parker.

Disse eksempler er ikke grebet ud af den blå luft, de er hentet ude i virkeligheden. I landets kommuner. For det er som nævnt os, der har nærheden og den tætte kontakt til borgerne – det har regionerne ikke. Samtidig har vi hver dag fokus på at få folk tilbage i job efter endt sygdom i tæt samarbejde med jobcentre og virksomheder. Og derfor er det hos os, at forebyggelsen skal være forankret, hvis vi for alvor skal forbedre danskernes sundhed.

Men vi klarer det ikke alene. Det er helt afgørende, at samarbejdet mellem regioner og kommuner øges. I dag falder for mange patienter mellem to stole, når de efter indlæggelse på et sygehus kommer ud til et kommunalt rehabiliteringscenter. Her kan begge parter gøre det bedre. 

Og statens ansvar skal vi ikke glemme. Tænk hvilken forskel det kunne gøre, hvis der i de kommende år blev investeret lige så mange milliarder i forebyggelse, som der i de sidste 10 år er blevet afsat til nye sygehuse. Det ville betyde, at kampen mod ulighed i sundhed kommer op i et helt andet gear.

Indlægget er skrevet af:
Ninna Thomsen, borgmester for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune
Jette Skive, rådmand, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
Mads Duedahl, rådmand for Sundheds- og Kulturforvaltningen, Aalborg Kommune
Thomas Krarup, rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune
Brian Skov Nielsen, rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Odense Kommune
Brian Dybro, formand for Sundhedsudvalget, Odense Kommune
Henning Ravn, formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Esbjerg Kommune
Leif Gade, formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Randers Kommune