Kommunikationschef fra sundhedssektoren skifter job
Kommunikationschef i Farmakonomforeningen Katrine Lester skifter job og bliver ny chefkonsulent på sundhedsområdet hos kommunikationsbureauet LEAD.
Pernille Mogensen
RedaktionsassistentKatrine Lester har over 10 års erfaring med politisk interessevaretagelse på især sundhedsområdet, fremgår det i en pressemeddelelse.
Katrine Lester er 38 år og uddannet cand. mag. i filosofi. Hun har tidligere været ansat på Christiansborg, i Ergoterapeutforeningen og senest som kommunikationschef i Farmakonomforeningen.
”Vi har travlt, men har brugt den nødvendige tid på at finde den helt rigtige til stillingen som chefkonsulent inden for sundhedssektoren. Valget faldt på Katrine Lester, fordi hun om nogen mestrer de forskellige discipliner, som er nødvendige for at navigere sikkert i feltet mellem public affairs og public relations. Og hendes store kendskab til sundhedsområdet betyder, at vi nu har et rigtig, rigtig stærkt team til gavn for vores mange sundhedskunder,” udtaler partner og direktør for public affairs Peter Albæk i pressemeddelelsen.