Kræftaktører: Rehabilitering af kræftpatienter skal baseres på evidens

Stadig flere danske patienter overlever kræft. Den stigende overlevelse er succes, som vi kan være rigtigt stolte over, også i international sammenhæng. 

Desværre viser det sig, at mange kræftoverlevere oplever senfølger, fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle problemer i livet efter eller med kræft. Og en stor del af patienterne har behov for hjælp og behandling for at få en tålelig tilværelse.

Patientundersøgelser viser, at patienterne er usikre på, hvem de kan opsøge for at få hjælp i denne del af kræftforløbet. Mange af dem føler, at de ikke får den hjælp, som de har behov for. Og desværre er der blandt patienterne en ret høj utilfredshed med indsatserne, især fra kommunerne.

Der er altså et behov for at forbedre og udvikle rehabiliteringen for det stigende antal danskere, der heldigvis overlever kræft. Spørgsmålet er, om de erfaringer, som vi har gjort os med forbedringerne af kræftbehandlingerne på hospitalerne, kan være til nytte i forbindelse med arbejdet på at forbedre efterbehandlingen, altså rehabiliteringen, af patienterne i kommunerne?

Måske er der nogle principper, der kan inspirere, selvom opgaverne og områderne er forskellige. Og selvom arbejdet på hospitalerne endnu ikke er fuldført.

Succes bygger på fælles fokus
Succesen i kræftbehandlingen bygger på et fælles fokus mellem politikere, myndigheder, sundhedsvæsen og forskningen, som blandt andet har mundet ud i fire kræftplaner.

Derudover vil vi fremhæve disse tiltag:

• Landsdækkede kliniske retningslinjer for behandlingstilbud til patienterne baseret på forskning og evidens
• Gennemsigtighed og offentlig indsigt i data om behandlingstilbud og behandlingsresultater helt ned på afdelingsniveau, således at man løbende kan lære af dem, der performer bedst. Åbenhed om data er skabt af de fagfolk, der står for behandlingerne
• Tværfaglige konferencer om den enkelte patient sikrer, at alle fagligheder bringes i spil og bidrager til det bedst opnåelige behandlingsresultat for hver patient
• Pakkeforløb med fagligt begrundede forløbstider for udredning og behandling samt beskrivelser af opfølgning, rehabilitering og palliation
• Gennem en patientansvarlig læge søger man at koordinere behandlingerne på den enkelte kræftafdeling og efterhånden også mellem kræftafdelingerne og andre afdelinger, der varetager samtidige behandlinger af multisyge patienter. Det sikrer også, at patient og pårørende har et fast anker, der kan informere og vejlede.

Mange kommuner gør det formentligt rigtigt godt. Men vi kan se, at kommunerne har mange forskellige rehabiliteringstilbud og udfolder stor kreativitet i tilrettelæggelsen af tilbud til kræftpatienter.

Ud over holdtræning og undervisning i psykosociale problemstillinger er der for eksempel tilbud om yoga, styrketræning, gåture i skoven, fodbold, meditation og mindfulness.

Det vil sikre, at samfundets ressourcer bruges mest effektivt

Anne Bukh, Jesper Fisker og Michael Borre
Formand for styregruppen i Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC), direktør i Kræftens Bekæmpelse og formand for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Det er vores indtryk, at der har været en flot udvikling, men problemet er, at tilbuddene på det kommunale rehabiliteringsområde ikke udspringer af gennemarbejdede evidensbaserede landsdækkende retningslinjer og standarder.

Der er frit valg på alle hylder. Og vi hører ofte fra patienter og det sundhedsfaglige personale på sygehuse, at de savner et overblik over de kommunale tilbud. En kortlægning af de eksisterende kommunale tilbud kan med fordel udarbejdes.  

Skaf solid viden om tilbuddene
Vi anbefaler, at forskningsindsatsen på det kommunale område styrkes, således at der i højere grad skaffes solid viden om, hvilke tilbud der virker bedst for hvem. Hvordan skal tilbuddene udformes for at give størst effekt i kommunalt regi?

Vi foreslår, at der udarbejdes landsdækkende minimumsstandarder for rehabiliteringen, således at indsatserne hviler på evidens. Det forudsætter, at der gennemføres systematisk indsamling, overvågning og analyse af data, så rehabiliteringsindsatserne løbende kan forbedres ud fra bedste praksis.

Vi forudsætter, at der er offentlig adgang til disse anonymiserede data. Det er vores indtryk, at der blandt mange interessenter i kommunerne er opbakning til at gå denne vej.

Det vil nemlig sikre, at kræftpatienterne får de bedste og mest effektive tilbud, som de har behov for, efter de ofte hårde og opslidende sygdoms- og behandlingsforløb. Og det vil sikre, at samfundets ressourcer bruges mest effektivt.

Patienterne bør have et fast ankerpunkt

Anne Bukh, Jesper Fisker og Michael Borre
Formand for styregruppen i Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC), direktør i Kræftens Bekæmpelse og formand for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Tværfaglig koordinering mangler
I dag foregår der ikke altid tværfaglig koordinering af efterforløb for de enkelte patienter i det nære sundhedsvæsen og mellem hospitalerne og det nære sundhedsvæsen.

Det bør forbedres – især for de patienter, der har sværest ved at navigere i vores stærkt opdelte sundhedsvæsen. Det skaber ulighed mellem de patienter, der magter at skaffe sig hjælpen, og dem, der ikke kan.

Særligt i efterforløbet oplever patienter problemer med navigere mellem hospitaler, andre regionale tilbud, praktiserende læger og de forskellige kommunale tilbud. Sundhedsvæsenets forskellige dele bør gå sammen om at finde løsninger, der letter patienternes veje gennem efterbehandlingerne.

Patienterne bør have et fast ankerpunkt, der sikrer samarbejdet mellem de involverede instanser om patienten og informerer og vejleder patienter efter behov.

Vi håber, at et kommende sundhedsudspil vil omfatte en indsats, der skal sikre, at kræftrehabilitering skal ske på baggrund af landsdækkende faglige standarder og løbende national opfølgning på kvaliteten.

Vi står gerne til rådighed med vores erfaringer til inspiration og samarbejde. Vi deler gerne vores viden om såvel patientoplevelser og patientbehov, erfaring fra de tværfaglige cancergruppers bidrag til de kliniske vejledninger og kvalitetsdatabaserne for kræft samt erfaringerne fra forskningssamarbejdet mellem hospitaler og universiteter.