Kræftpatienters efterkontrol skal revideres
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerEn del efterkontroller på kræftområder er spild af penge. Efterkontroller giver falsk tryghed. Sådanne overskrifter har jævnligt ramt medierne i en længere årrække.
Nu tager Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen initiativ til at gennemgå systemet for efterkontroller på en lang række kræftområder.
Det sker som en del af et kommende kræftudspil fra regeringen, hvor der blandt andet tilføres 154 millioner til kræftområdet. Regeringen ønsker med udspillet at forbedre behandlingen af kræftpatienter, der udover kræft lider af andre alvorlige lidelser som eksempelvis KOL og diabetes. Samtidig vil regeringen udbrede brugen af HPV-vaccinationer.