Kræftvaccine skal være gratis

Politisk flertal for at gøre den nye vaccine mod livmoderhalskræft gratis.
Kræftvaccine skal være gratis. Det mener et flertal af partierne i Folketinget.
Kræftvaccine skal være gratis. Det mener et flertal af partierne i Folketinget.
Maria Dalby
Fakta
Vaccinen mod livmoderhalskræft

I går kom den første af to vacciner på det danske marked. En såkaldt HPV-vaccine, der har fået dansk markedsføringstilladelse.

Når en vaccine har fået markedsføringstilladelse, kan den anvendes af landets læger ligesom det er tilfældet for andre nye lægemidler, der kommer på markedet.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at de nye HPV-vacciner er meget interessante i forhold til forebyggelse af livmoderhalskræft og vil se på, om de kan indgå i en større offentlig forebyggende indsats.

Derfor er der iværksat en medicinsk teknologivurdering(MTV), der blandt andet skal vurdere vaccinerne i forhold til indførelse i børnevaccinationsprogrammet.

Ved MTV'en foretager eksperter en gennemgang af de mange aspekter ved brug af vaccinerne i en offentlig forebyggende indsats - herunder: HPV-relaterede sygdommes epidemiologi i Danmark

  • vurdering af de to HPV-vacciner, virkninger, bivirkninger mv.
  • mulige vaccinationsstrategier (risikogrupper, indførelse i børnevaccinationsprogrammet, alder, køn, mv.)
  • interaktion med andre vacciner i børnevaccinations-programmet
  • forventet virkningsvarighed af vaccinerne
  • betydningen for de nuværende folkeundersøgelser for livmoderhalskræft
  • sundhedsøkonomiske konsekvenser
  • andre forhold.
  • MTV-projektet vil således kunne bidrage væsentligt til beslutningsgrundlaget for Sundhedsstyrelsens anbefalinger om anvendelse af HPV-vaccinerne. Der er planlagt en hurtig proces, hvor der pt. er taget kontakt til en række eksperter, der skal indgå i arbejdet.

    MTV-projektet forventes afsluttet foråret 2007. Herefter vil Sundhedsstyrelsen udarbejde en indstilling til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om vaccinernes fremtidige placering i forhold til børnevaccinationsprogrammet og eventuelle andre anbefalinger.

    Livmoderhalskræft skyldes en infektion med Human Papilloma Virus (HPV). Der findes mange forskellige typer HPV-virus. Men vaccinerne beskytter mod de to typer, HPV 16 og 18, der er årsag til cirka 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft.


    Kilde: Sundhedsstyrelsen

    Politikerne er positivt stemt overfor den nye vaccination mod livmoderhalskræft. Den skal være gratis, og med stor sandsynlighed en del af børnevaccinationsprogrammet.

    "Vaccinen skal tilbydes. Spørgsmålet er, hvordan det skal gøres, om den eventuelt skal være en del af børnevaccinationsprogrammet, men vores udgangspunkt er, at den skal være gratis," siger Helle Sjelle, sundhedsordfører for De Konservative.

    Skal gives til alle
    Det gratis vaccinationstilbud bakker oppositionen op om.

    "Efter hvad der er blevet oplyst, så kan jeg næsten ikke forestille mig andet, men jeg afventer arbejdet fra Sundhedsstyrelsen. Men jeg er i udgangspunktet positivt indstillet," siger Lone Møller, sundhedsordfører for Socialdemokraterne.

    Hun mener, at dét, der er usikkerhed om, er, hvorvidt vaccinationen skal gives to gange, da man endnu ikke ved, hvor længe den holder.

    Ved Dansk Folkeparti er man også positivt indstillet overfor at indføre vaccinationen i børnevaccinationsprogrammet.

    "Det er en god ide, da det er ret epokegørende med den vaccination. Men man skal lige afvente Sundhedsstyrelsens medicinske teknologivurdering," siger Birthe Skaarup (DF).

    Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024