Kritik: For meget fristil i sundhedsaftaler
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerDe netop indgåede sundhedsaftaler mellem kommunerne og de enkelte regioner møder kritik fra Danske Patienter.
Sundhedsaftalerne skal fornys i hver valgperiode. De er nu indgået for anden gang, men bærer dog stadig for meget præg af fristil, mener man hos Danske Patienter.
"Samtidig mangler der nogle konkrete målbare indikatorer, så man undervejs eller ved aftalens afslutning kan afgøre, om parterne har gjort som aftalt," siger Lars Engberg og fortsætter:
"Og der hvor aftalerne vitterlig er konkrete, der lider de af, at der ikke er nogen konsekvens for parterne, hvis de ikke overholder dem," siger Lars Engberg.
Om sundhedsaftaler
Indgås mellem kommuner og regioner.
Sundhedsaftalernes formål er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af region (sygehuse og almen praksis) og kommune.
Sundhedsaftalerne fastsætter således rammerne og målsætninger for samarbejdet på en række indsatsområder indenfor sundhedsområdet.
Sundhedsaftalen skal mindst omfatte:
1. Indlæggelses- og udskrivningsforløb
2. Træningsområdet
3. Behandlingsredskaber/hjælpemidler
4. Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet
forebyggelse
5. Indsatsen for mennesker med sindslidelser
6. Opfølgning på utilsigtede hændelser.
Ingen konkrete krav omkring genoptræning
For at give et eksempel på, at aftalerne ikke er konkrete nok, peger han på, at der ikke er klart, hvor meget genoptræning kommunerne skal give de udskrevne patienter.
"Der står ikke noget om, hvad det gode genoptræningsforløb er. Der står heller ikke, hvor meget genoptræning patienterne skal have. Dermed er det svært at vurdere, om kommunerne har levet op til aftalen," siger Lars Engberg.
Han understreger, at anden generation af sundhedsaftalerne er bedre end den første, som blev indgået kort efter strukturreformen.
"Men de er stadig famlende, og fremskridtet fra første til anden generation er ikke så stort, som man kunne forvente," siger Lars Engberg.
Formanden for KL's social og sundhedsudvalg, Anny Winther (V), afviser kritikken.
"Sundhedsaftalerne er blevet langt mere konkrete. Samtidig er de mere omfattende. Blandt andet er de praktiserende lægers rolle nu beskrevet. De er utrolig vigtige, fordi de skal vurdere, hvilken hjælp patienterne har brug for efter udskrivelsen, samtidig med at de har en række andre koordineringsopgaver for patienterne," siger Anny Winther.
Hun er heller ikke enig i, at sundhedsaftalerne ikke er forpligtende.
"Både i regionerne og kommunerne sidder der politikere, som med aftalerne er politisk forpligtet til at sikre, at de aftaler bliver gennemført," siger Anny Winther, der vurderer, at tredje generation af sundhedsaftaler vil blive endnu mere konkrete.
Regioner: Vi må ikke blande os
Hendes kollega i Danske Regioner, Ulla Astman (S), mener også, at de nye sundhedsaftaler er et stort spring fremad.
"Jeg synes bestemt, at der er mindre papirtiger over de nye aftaler," siger Ulla Astman og begrunder:
"Jeg ved fra Region Nordjylland, at der er lavet aftaler om, hvordan man bedst hjælper kronikere som for eksempel KOL- og diabetespatienter," siger Ulla Astman.
På ét punkt vil dog godt give Danske Patienter ret i deres kritik. Her peger hun ligesom Danske Patienter på genoptræningsområdet.
"Vi må jo ikke blande os i metoden eller i omfangen af genoptræningen, og det kunne man måske overveje at ændre," siger Ulla Astman.
Sundhedsstyrelsen skal godkende sundhedsaftalerne. Det sker senest 31. marts.