Kronik

Roger Buch: Lad os opgive utopien om de professionelle bestyrelser

Professionelle bestyrelser i eksempelvis sundhedsvæsenet lyder som en logisk løsning på en kompliceret moderne virkelighed, men de er reelt en tvivlsom idé. Det er vigtigt at huske, når Sundhedsstrukturkommissionen om nogle måneder sætter turbo på debatten om fremtidens sundhedsvæsen, skriver Roger Buch.

På trods af at hele konceptet "professionelle bestyrelser" er en myte uden megen evidens, så er det et retorisk stærkt koncept, som nok skal leve videre i debatten om sundhedsvæsenet, havne, forsyningsselskaber og meget andet, skriver Roger Buch.
På trods af at hele konceptet "professionelle bestyrelser" er en myte uden megen evidens, så er det et retorisk stærkt koncept, som nok skal leve videre i debatten om sundhedsvæsenet, havne, forsyningsselskaber og meget andet, skriver Roger Buch.Foto: Christian Falck Wolff/ DMJX
Roger Buch
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et strandet fjernvarmeprojekt i Odsherred Kommune har fået nogle til at kræve, at der skal professionelle i fjernvarmeselskabets bestyrelse i stedet for kommunalpolitikere.

I Frederikshavn har en professionel bestyrelse med et skiftende persongalleri af professionelle kørt byens havn til sammenbruddets rand, så kommunalpolitikerne nu skal redde havnen fra det uføre, som den professionelle bestyrelse har skabt. Så hvad er en professionel bestyrelse egentlig værd?

Det spurgte aktionærerne i IT Factory sikkert også sig selv om, da firmaet viste sig at være bygget på et spind af løgne. For aktionærerne i Nordisk Fjer var det også et lyn fra en klar himmel, da virksomheden fra den ene dag til den anden kollapsede under ledelse af en bestyrelse af professionelle.

Kammeradvokaten havde været bestyrelsesformand i 15 år – indtil få år før kollapset. Og da firmaet endegyldigt brød sammen, bestod bestyrelsen blandt andet af ledende erhvervsadvokater og intet mindre end bestyrelsesformanden for nationalbanken, som samtidig var professor i økonomi ved Københavns Universitet.

Bestyrelser skal være mangfoldige 

Anekdotisk er det altså meget let at se, at sammensætningen af bestyrelser ikke er en garanti for succes.

I virkeligheden overvurderes betydningen af sammensætningen af bestyrelser. Systematiske studier finder meget små effekter af sammensætningen af bestyrelser på private virksomheders performance og økonomiske resultater. Og nogle studier viser endog, at fagligt stærke bestyrelser fører til dårligere resultater for private virksomheder.

Professionelle bestyrelser er altså et yderst flygtigt begreb uden megen evidens, men med en stor udbredelse og retorisk gennemslagskraft.

Roger Buch

Et studie af 1.300 amerikanske bankers udvikling over 16 år viser eksempelvis, at bestyrelser med høj andel af bestyrelsesmedlemmer med dyb bankfaglighed klarede sig dårligere end bestyrelser med en lav andel af bankfaglige bestyrelsesmedlemmer. Sådanne resultater virker overraskende, fordi der er en udbredt opfattelse af, at gode beslutninger træffes af specialister.

Det amerikanske studie peger på, at det for det første overses, at specialisering og specialister har en bagside: Tankemæssig lukkethed-nørderi, overdreven faglig selvsikkerhed, og begrænsede erfaringer med konflikter mellem forskellige hensyn andet end de snævert faglige.

For det andet bliver fagligt tunge bestyrelser udfordret af, at mange moderne offentlige og private virksomheder er komplekse organisationer, hvor kerneopgaven i sig selv er kompleks, men hvor også selve driften af organisationen er en kompleks opgave, som kræver juridiske, finansielle, human ressource og mange andre kompetencer.

Studier som det amerikanske bankstudie er blevet et stærkt argument for det, som i dag er den brede konsensusopfattelse blandt både forskere og praktikere: at bestyrelser skal være mangfoldige, altså have flere forskellige fagligheder dels kernefaglige koblet til virksomhedens branche – eksempelvis bank, uddannelse, ingeniørvirksomhed, detailhandel – men også andre fagligheder som jura, finansiering, HR og så videre.

Bestyrelser ender dermed med at være tværfaglige, men sammensætningen kan være vidt forskellig og kan gives det magiske stempel "professionel" – uanset om de branchekyndige bestyrelsesmedlemmer fylder 80, 40 eller endog nul procent. Og uanset om bestyrelsesmedlemmerne har formelle kompetencer eller ej. Og uanset om de "professionelle" leverer gode eller dårlige resultater.

Store eller små bestyrelser 

Er begrebet professionel overhovedet professionelt? Nej, det forekommer faktisk at være ret tilfældigt, og kan være afgjort af personlige netværk, en afstemning på en generalforsamling af aktionærer, eller være besluttet af den familie eller fond, som ejer en virksomhed.

Og der findes ingen forskning, som kan vise det perfekte mix eller dokumentere, at sammensætningen af bestyrelsen har systematisk afgørende betydning for private firmaers økonomiske resultater.

Det kan virke overraskende, men en åbenlys central årsag er, at bestyrelser er afhængige af de input, analyser, og anbefalinger, som gives af virksomhedernes direktioner og øvrige personale.

Læs også

Det er meget svært for en bestyrelse at være stærkere end direktionen og virksomhedens faglige ansatte. Det gælder åbenlyst i sager, hvor direktører eller andre ansatte misinformerer bestyrelsen, som det skete i Nordisk Fjer eller i IT Factory. Og det vel at mærke trods godkendte regnskaber fra store velrenommerede revisionsselskaber, som også var ført bag lyset.

I sådanne spektakulære sager er bestyrelsen prisgivet, men betydningen af direktionen og virksomhedens øvrige personale er vigtige for enhver bestyrelses mulighed for at skabe gode økonomiske resultater.

Hvilket kan være en af hovedforklaringerne på, at det ikke er lykkedes forskningen entydigt at slå betydningen af selve bestyrelsens sammensætning fast.

En række studier har dog peget på, at store bestyrelser giver bedre økonomiske resultater end mindre bestyrelser, blandt andet fordi der kommer flere kompetencer i spil, og der bliver større mulighed for kritisk diskussion og udfordring af direktionernes udspil.

Fristende at overlade det komplicerede til ekspertisen  

Professionelle bestyrelser er altså et yderst flygtigt begreb uden megen evidens, men med en stor udbredelse og retorisk gennemslagskraft. Også som en løsningsmodel for det offentlige, som et alternativ til demokratiske beslutninger truffet af folkevalgte politikere.

Som det ses i en undersøgelse fra Forum for offentlige bestyrelse sidste år, findes der næsten 4.000 offentlige bestyrelser. Langt de fleste findes i kommunerne, som har mange brugerbestyrelser på skoler, daginstitutioner og plejehjem.

Også på uddannelsesområdet findes mange bestyrelser på gymnasier og erhvervsskoler, men også på universiteter og professionshøjskoler. Endelig har kulturområdet hundredvis af bestyrelser på museer, teatre, orkestre og spillesteder.

Det komplicerede i sundheds- og sygehusvæsenet handler netop om, at der ikke er én teknisk, rationel "professionel" løsning.

Roger Buch

De offentlige bestyrelser er vidt forskellige i forhold til blandt andet deres magt, som går fra minimal magt som skoler og daginstitutioner til stor magt som forsyning og havne.

Og også i deres sammensætning: Nogle med vægt på brugere, andre på aftagere; nogle med interessenter, andre med personer med særlige kompetencer. Så i virkeligheden er der i det offentlige langt mellem professionelle bestyrelser á la den private sektor.

Det kan virke overraskende i forhold til en offentlig sektor, som er vokset voldsomt i både volumen og kompleksitet. Er "professionelle" ikke bedre til at styre millionforretninger og store projekter end eksempelvis regional- og kommunalpolitikere med tilfældige kvalifikationer?

Det er i hvert fald netop dét, som Lars Løkke Rasmussen har foreslået både som formand for Venstre og nu som formand for Moderaterne: At erstatte eller supplere/kombinere folkevalgte regions- og kommunalpolitikere med professionelle til at styre sundhedsvæsenet.

Forslagene er besnærende, fordi sundheds- og sygehusvæsenet er komplicerede systemer med mange delelementer og mange beslutninger og afvejninger, som skal tages. Logikken er: Lad os overlade det komplicerede til ekspertisen – til de professionelle.

Fungerer ikke i praksis 

Den besværende enkle logik er desværre en illusion. Det komplicerede i sundheds- og sygehusvæsenet handler netop om, at der ikke er én teknisk, rationel "professionel" løsning.

Hvordan afvejes specialiseringsmulighed for læger overfor patienters transporttid til sygehuset – både ved akutte og planlagte behandlinger? Hvordan fordeles midler til det ene sygehus kontra et andet sygehus? Hvordan fordeles midler til de mange sygdomme, behandlingsformer og operationer, hvor der altid kan bruges lidt flere penge på det hele?

Læger vil aldrig kunne blive enige om spørgsmålene, da der ikke findes objektive fordelingsnøgler, og fordi læger er styret af deres egne specialer, afdelingsinteresser og alt det, man inden for statskundskaber kalder bureaukratisk politik: at aktører internt i den offentlige sektor kæmper for det, som er bedst for deres egen organisation og dem personligt.

Læs også

De er ikke objektive faglige aktører, som kan se bort fra deres organisatoriske og personlige interesser. Beslutninger træffes derfor i et bureaukratisk magt- og forhandlingsspil.

Bestyrelser med sygehuschefer, læger, praktiserende læger og så videre vil heller ikke kunne blive enige, og da slet ikke hvis der også kobles jurister, økonomer, HR-folk med flere på, som i de rigtige "professionelle" bestyrelser i den private sektor.

Alle disse fagprofessionelle kan ikke blive enige, hverken isoleret internt i professionerne og endnu mindre, hvis de kombineres.

Det er netop derfor, vi har demokrati og regionsrådspolitikere til at træffe de "umulige" afvejninger og valg.

Det sker ikke i et lukket politisk-ideologisk rum, men derimod i et tæt samspil med professionelle, som efter en intern bureaukratisk forhandling leverer analyser, løsningsmodeller og scenarier til politikerne, som derefter træffer de "umulige" valg, som ikke kan sættes på formel eller beregnes i Excel.

Fokus på strukturelle rammer forsvinder

Professionelle bestyrelser i private virksomheder er langt hen ad vejen en myte om rationalitet, som ikke kan underbygges rationelt med empiriske undersøgelser. Men der er dog ét absolut vurderingsgrundlag – de økonomiske resultater – som private bestyrelser kan måles på og holdes ansvarlig for.

Med professionelle bestyrelser i sundhedsvæsenet forsvinder også fokus på de strukturelle rammer, som i høj grad former de "professionelle" beslutninger.

Roger Buch

I det offentlige er der ikke sådan én fast bundlinje. Professionelle bestyrelser i det offentlige bliver en imitation af den private sektors mytologi, som kan føre til at de umulige rationelle valg – skal sygehus A eller B lukke? Skal der gives flere penge til behandling af sygdom A eller B? – træffes i teknokratiske strukturer, hvor ingen kan stilles til ansvar, fordi de jo blot har besluttet ud fra såkaldte professionelle standarder.

Og hvor kritik kan afvises med, at borgere, patienter og alle andre mangler den professionelle viden og forståelse – ved lægfolk bedre end de professionelle!

Med professionelle bestyrelser i sundhedsvæsenet forsvinder også fokus på de strukturelle rammer, som i høj grad former de "professionelle" beslutninger.

De professionelle kan jo ikke kritiserer de strukturelle rammer, fordi de så bliver politiske og derved både mister den professionelle autoritet, og svækker deres goodwill hos de centrale magthavere.

Måske er netop dét pointen i Lars Løkke Rasmussens reformplaner siden 2011: At skabe en sundhedssektor, som på overfladen ser professionel og decentral ud, men reelt er det modsatte: Politisk og centraliseret.

Et uprofessionelt begreb

Den demokratiske model med regionsråd har den indbyggede fordel, at de valgte politikere nærmest per definition skaber den mangfoldighed og uenighed, som forskningen peger på som værdifuld for private virksomheder.

Diversitet i holdninger og politiske konflikter sikrer trykprøvning af løsninger. Den anden fordel er, at demokrati sikrer ansvarlighed – i modsætning til den teknokratiske "professionelle" model.

Regionsrådspolitikere kan stilles til ansvar for det lukkede sygehus eller de nedprioriterede behandlingsformer – det kan de professionelle bestyrelser ikke.

Men på trods af at hele konceptet "professionelle bestyrelser" er en myte uden megen evidens, så er det et retorisk stærkt koncept, som nok skal leve videre i debatten om sundhedsvæsenet, havne, forsyningsselskaber og meget andet.

Og det på trods af at et kritisk eftersyn faktisk afslører det professionelle som et temmelig uprofessionelt begreb.

En trøst må så være, at vi stadig har demokratiet – nationalt, regionalt og lokalt – som løsningen på teknokratiets umulighed. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Roger Buch

Centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
ph.d. (SDU. 1996), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024