Lad os så komme i gang med berigelse

FødevareIndustrien er i forbindelse med kommende EU-regler for berigelse klar til at diskutere, om der skal være begrænsninger i de typer af fødevarer, der tilføres vitaminer og mineraler. For markedet for berigelse skal for alvor åbnes i Danmark, så det kommer til at ligne vores nabolandes.
Lars Igum Rasmussen

Lad os se på de sundhedsmæssige muligheder frem for til stadighed at sige "I (industrien, red.) skal bare tjene penge på at gøre usunde produkter sunde." Det er ikke vores formål. Vores formål er faktisk at være en ansvarlig industri, som tilbyder et rigt varieret fødevareudbud til danskerne og folk i hele verden med den store danske eksport

Ole Linnet Juul
Direktør i FødevareIndustrien
Set fra FødevareIndustriens vinduer er det ikke plusord som innovation, fornyelse, nytænkning, udvikling og forandring, der præger den danske fødevaredebat. Så langt fra.

Efter et par ugers medieblæst om den udskældte berigelse af danske fødevare – efter myndighedernes afvisningen af 18 Kellogg’s produkter – står industrien tilbage med gentagelse af de fordomme, der har præget den hidtidige fødevaredebat – at berigelse er noget, der bør undgås.

"Vi ved, at eksempelvis gravide, en del ældre og indvandrer mangler D-vitamin," siger Ole Linnet Juel, direktør i FødevareIndustrien i et interview med SundhedsTinget, og fortsætter:

"Men når vi så fra industrien kommer med en løsning på dette problem og siger, at der kunne ske gennem berigelse af fødevarerne, så bliver det denne berigelse, der bliver diskuteret herhjemme, ikke at det kunne være med til at afhjælpe et sundhedsproblem for en del i befolkningen. Alle behøver ikke spise berigede fødevarer, men dem, der har brug for ekstra tilskud, hvorfor må de ikke få det gennem maden? Det er svært at få en saglig reel diskussion om nye fødevarer herhjemme."

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024