Lægeformand: Der er intet glædeligt for folkesundheden i såkaldte "røgfri" produkter

Inger Schroll-Fleischer, der er Nikotinbranchens direktør, skriver i Altinget den 12. august, at Nikotinbranchen bakker op om, at unge under 18 år ikke skal have et nikotinforbrug – uanset kilden.

Det kan vi i Lægeforeningen kun bifalde, da nikotin ganske rigtigt er et afhængighedsskabende stof. Derfor arbejder vi også for, at Danmark i fremtiden ikke bare bliver røgfri – men fuldstændig nikotinfri.

Det er korrekt, at cigaretter er et af de mest sundhedsskadelige lovlige produkter vi kender, ja, men det betyder ikke, at andre sundhedsskadelige produkter skal have frit spil.

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed (SIF), så bruger 28,6 procent af unge mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt. Det betyder, at mere end hver fjerde unge ryger cigaretter, bruger e-cigaretter, ryger opvarmet tobak eller bruger snus eller nikotinposer. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor det gjaldt 27 procent af de unge.

Udgangspunktet for denne debat må nemlig ikke være, at vi er et samfund af rygere som ’reddes’ og gøres sundere ved at bruge de såkaldte ’røgfrie alternativer’. 

Camilla Noelle Rathcke
Formand, Lægeforeningen

I samme periode er cigaretforbruget ifølge SIF faldet fra 20,1 procent til 17,8. Det understreger, at andre skadelige produkter vinder frem. Derfor kæmper vi i Lægeforeningen for, at nikotinprodukter bliver så dyre og svært tilgængelige som muligt, ligesom vi fortsætter kampen for at få priserne på cigaretter endnu højere op. En pakke cigaretter bør koste 90 kroner, og alle andre tobaks- og nikotinprodukter bør stige tilsvarende.

Unge mennesker påvirkes nemt
Som Inger Schroll-Fleischer skriver, så påvirkes unge mennesker særligt af, hvad deres omgivelser gør. Så de skal selvfølgelig ikke lade sig inspirere af voksne, der er afhængige og opfylder deres 'nikotincraving' med nikotinposer. Ingen skal risikere at blive livsvarigt afhængige af sundhedsskadelige produkter, og derfor skal nikotinprodukter i alle afskygninger være så lidt attraktive som muligt.

Udgangspunktet for denne debat må nemlig ikke være, at vi er et samfund af rygere som ’reddes’ og gøres sundere ved at bruge de såkaldte ’røgfrie alternativer’. Udgangspunktet – og ambitionen – er, at vi ikke skal ryge, og at vi ikke skal have skabt en nikotinafhængighed af nogen former for nikotinprodukter. Derfor ser jeg frem til, at regeringen i dette efterår som lovet afklarer, om de vil indføre afgifter på nikotinposer.

En pakke cigaretter bør koste 90 kroner, og alle andre tobaks- og nikotinprodukter bør stige tilsvarende.

Camilla Noelle Rathcke
Formand, Lægeforeningen

Eftersom nikotin er både stærkt afhængighedsskabende og sundhedsskadeligt, og eftersom højere priser er det mest effektive værktøj til at beskytte børn og unge mod nikotin, så bør svaret dog være givet på forhånd: Selvfølgelig skal der være afgifter på nikotinposer.

Derudover er produkterne, som Inger Schroll-Fleischer omtaler, ikke godkendt til rygestop - og det er altså aldrig dokumenteret, at de virker til rygestop.

I øvrigt viser erfaringer fra andre lande, at mange ikke stopper med at ryge cigaretter, selvom de begynder at bruge nye tobaks- og nikotinprodukter. De begynder blot at bruge flere produkter samtidig.

Vores opgave som samfund er altså at undgå den skadelige afhængighed af både cigaretter og andre former for tobaks- og nikotinprodukter. Fordi lige meget hvor hårdnakket man påstår det, så er der ikke noget godt og glædeligt for folkesundheden i, at folk begynder at bruge disse produkter.