Læger, sygeplejersker og fagbevægelse: Sundhedsvæsenet skal løftes med mindst 2 milliarder for at blive tidssvarende

Når regeringen i disse uger forhandler med Danske Regioner og KL om det kommende års økonomiske ramme for den nære velfærd, sker det på et bagtæppe af et økonomisk presset sundhedsvæsen.

Ansatte og patienter oplever stadig oftere, at den økonomi, der er til rådighed, ikke matcher intentionerne om et sundhedsvæsen i verdensklasse. Hvis den tendens får lov til at fortsætte, vil vi med stor sandsynlighed opleve, at flere og flere borgere så at sige stemmer med fødderne og efterspørger private sundhedsløsninger. 

For os repræsentanter for omkring 100.000 sundhedsansatte, der er tilhængere af den frie og lige adgang til et stærkt offentligt sundhedsvæsen, skal appellen til regeringen lyde: Tiden er inde til at sadle om. Vi har brug for at få hævet den økonomiske ramme til sundhedsvæsenet med mindst 2,1 milliarder kroner.

Medicinudgifter og teknologisk udvikling strammer budgettet
Med en særdeles resursekrævende pandemi og en demografisk udvikling med flere behandlingskrævende ældre borgere har hospitaler og andre sundhedsinstitutioner nemlig ikke alene på den korte bane været særdeles hårdt spændt for.

Nej, også i det længere perspektiv bliver sundhedsvæsnet presset af især medicinudgifter og nye teknologier. Helt op imod 60 procent af væksten i sundhedsudgifterne bliver drevet af udviklingen i ny teknologi og i medicinsk praksis. De to enkeltområder lægger således beslag på en stadig større del af den økonomi, regionerne – og i mindre grad kommunerne – har at gøre godt med. 

Vi har brug for at få hævet den økonomiske ramme til sundhedsvæsenet med mindst 2,1 milliarder kroner.  

Helga Schultz, Lene Roed, Grete Christensen, Torben Klitmøller Hollmann og Lisbeth Lintz
Hhv. formand, Yngre Læger, HK Kommunal, Sundhedskartellet, Sundhedssektor FOA, Overlægeforeningen

Medicinudgifterne i regionerne er fra 2012-2020 steget med ikke mindre end 500 millioner kroner. Om året! Fra 12,4 milliarder kroner i 2013 til 15,9 milliarder kroner i 2020. Dermed udgør medicinudgifterne over 10 procent af regionernes samlede driftsudgifter til sundhedsvæsenet. Merudgifterne til medicin er højere end det reviderede skøn ved sidste års økonomiaftale med regionerne.

Også den teknologiske udvikling og ændringer i medicinsk praksis forklarer en væsentlig del af de stigende sundhedsudgifter, der indtil videre ikke i fuldt omfang er medfinansierede af staten. Det drejer sig om blandt andet nye diabetes-behandlinger, forebyggelse af blodpropper og nye behandlingsmetoder for prostatakræft.

Økonomien skal afspejle virkeligheden
I et tidssvarende sundhedsvæsen præget af førsteklasses kvalitet giver det ingen mening, at personalet jævnligt skal holde for med nedskæringer og fyringer, når medicinudgifter og nye behandlingsformer slår bunden ud af regionernes budgetter.

Vi appellerer derfor til, at man ved de igangværende økonomiforhandlinger endelig får iværksat en plan for, hvordan vi får adskilt merudgifterne til medicin og teknologi fra det almindelige driftsbudget. 

Endelig har finansministeren meldt ud, at han og regeringen går efter at få nedbragt regionernes anlægsudgifter, fordi han er bange for overophedning af den samlede økonomi. Men de Medico- og IT-investeringer, der er så hårdt brug for, øger i modsætning til, hvad der er tilfældet for almindeligt byggeri, på ingen måde kapacitetspresset på arbejdsmarkedet.

Anlæg er andet end bare mursten. I økonomiaftalen bør der derfor levnes plads til, at anlægsinvesteringerne kan stige på netop de områder, der drives af innovation.  

Helt afgørende er det, at vi i det hele taget bliver præsenteret for en økonomiaftale om næste års sundhedsbudget, der afspejler virkeligheden i det danske sundhedsvæsen. Med et løft på 2,1 milliarder kroner vil vi være på vej til at indfri ambitionen om at skabe et sundhedsvæsen i balance. Til gavn for både patienterne og de ansattes trivsel.