Læger: Vi har også brug for uddannelse i rusmiddelbehandling

En national rusmiddelbehandleruddannelse indføres i 2022. Det gælder dog ikke for læger, og de vil derfor fortsat mangle muligheden for specialisering i behandling af rusmiddelafhængighed.

En lægelig specialisering vil løfte fagligheden og den tværfaglige indsats, som er nødvendig i behandling af afhængigheden og den kompleksitet patienter med afhængighed ofte frembyder.

Derudover vil det forhåbentligt kunne bidrage til at rekruttere og ikke mindst fastholde flere læger på området.

Læger må oplære sig selv 

Personer med afhængighed af alkohol, cannabis, kokain, opioder, nikotin eller andre rusmidler modtager i dag en behandling, der ikke lever op til den standard, man ser inden for andre somatiske og psykiatriske sygdomme.

En rapport udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2019 viser, at ambulant alkoholbehandling i Danmark både mangler ressourcer og kompetencer. Derfor er der i 2022 afsat 1,5 millioner kroner til udviklingen af en national rusmiddelbehandleruddannelse for stof- og alkoholbehandlere. Men hvad med opkvalificeringen af lægerne?

Ofte er lægerne, som arbejder på rusmiddelområdet, specialiserede indenfor andre specialer end psykiatri, såsom almen medicin, samfundsmedicin eller også er de yngre læger uden specialist uddannelse. I nogle tilfælde er der slet ikke tilknyttet en læge til rusmiddelscentrene.

Ofte er lægerne, som arbejder på rusmiddelområdet, specialiserede indenfor andre specialer end psykiatri.

Daniel Thaysen-Petersen og Mette Kruse Klausen
Læger og ph.d.-studerende

Yngre læger er ofte ikke påbegyndt specialisering og har derfor sjældent kurser i rusmiddelbehandling, samfundsmediciner har ingen obligatoriske kurser-, almen-medicinerne har et 1-dages kursus-, mens psykiaterne har et 2-dages kursus i behandling af rusmiddelafhængighed.

Med andre ord vil det sige, at som rusmiddelbehandlingen udføres i dag, modtager patienter med afhængighed altså behandling af læger, der i høj grad selv, eller gennem sidemandsoplæring fra en kollega, har måttet erhverve den nødvendige viden alternativt til den systematiske uddannelse. 

Ofte har patienterne også behov for behandling af både afhængighed og samtidig psykisk sygdom (dobbelt diagnose), hvilket kræver endnu mere specialiseret viden, tværfagligt samarbejde og koordination omkring patienten.

Afhængighed er en kronisk hjernesygdom 

Ville man lade patienter med kræft eller en kronisk hjertesygdom blive behandlet af læger uden specialisering indenfor det specifikke område?

De seneste års forskning viser, at afhængighed er en kroniske hjernesygdom og mange får tilbagefald med potentiale for senfølger.

I alt 585.000 danskere har et skadeligt forbrug af alkohol, mens 140.000 opfylder kriterierne for alkoholafhængighed. Kun hver tiende modtager behandling og gennemsnitligt går der 10 år inden hjælp opsøges. Derudover viser det seneste estimat fra 2019, at der i Danmark er ca. 85.000 personer med afhængighed af stoffer, hvilket formentlig er betydeligt underestimeret.

Opstart i behandling af rusmiddelafhængighed kan gå ad mange veje (akutmodtagelser, egen læge, rusmiddelcenter, herunder private- og offentlige aktører), men uanset hvordan patienten kommer i kontakt med systemet, er der behov for kompetent håndtering, også lægefagligt.

Det være sig gældende i den akutte abstinensbehandling, under udredning af komorbiditeter samt i forbindelse med iværksættelse af farmakologisk og psykoterapeutisk interventioner.

At behandle patienter med rusmiddelafhængighed, der ofte både har psykiske og somatiske komorbiditerer, samt sociale problemstillinger, kræver en teoretisk baggrund og specialiseret lægefaglig forståelse. Men med den nuværende organisering er lægen overladt til at klæde sig selv på til opgaven.

Ville man lade patienter med kræft eller en kronisk hjertesygdom blive behandlet af læger uden specialisering indenfor det specifikke område?

Daniel Thaysen-Petersen og Mette Kruse Klausen
Læger og ph.d.-studerende

Erfaringer fra udlandet taler for specialisering

For at forbedre behandlingen af skadeligt brug og afhængighed af rusmidler i Danmark, har bestyrelsen i Dansk Selskab for Addiktiv Medicin foreslået at øge selskabets aktiviteter. Sammen med selskabet og andre interesserede ønsker vi at etablere systematisk uddannelse af læger i addiktiv medicin.

Erfaringerne med en sådan uddannelse vil man kunne hente fra udlandet: i Holland og Norge eksisterer særskilte speciallægeuddannelser i rusmiddelbehandling på lige fod med alle andre medicinske specialer, mens der i USA, Australien og Canada er mulighed for 1-årige og 2-årige overbygninger på en allerede erhvervet speciallægeuddannelse.

Etablering af lignende opkvalificering af læger vil kræve et samarbejde på tværs af sundhedsmyndigheder, lægeforeningen, regioner, kommuner, offentlige- og private sektorer.

Erfaring fra Norge viser, at en specialisering potentielt vil tiltrække og fastholde flere læger til rusmiddelbehandlingen. Så lad os få arbejdshandskerne på og i fællesskab få oprettet en autoriseret lægefaglig specialisering i rusmiddelafhængighed til gavn for patienterne