Læs hele Inger Støjbergs tale til Folkemødet

Det er en kendt sag, at Mette Frederiksen og jeg på mange felter ser forskelligt på verden. Men hun er vores statsminister, og hun udfører et job, som hun er valgt til. Og man kan være enig eller uenig i den politiske linje, men voldsmanden, der slog Mette Frederiksen krydsede en rød linje, som ikke skal krydses her i vort dejlige land. Vores statsminister skal kunne gå på gaden uden at blive fysisk angrebet.

Som I ved, så har jeg også selv haft livvagter de sidste mange år. Jeg har ikke nogen stor stjerne i muslimske kredse i Danmark, og selv om danskkundskaberne ikke altid er så fremtrædende hos de typer, så kan de dog godt finde ud af at formulere en dødstrussel. Der er bestemte områder i Danmark, som jeg ikke besøger. Og hvis jeg endelig skal, så kræver det planlægning i god tid og et politiopbud, der minder om en kamp mellem Brøndby og FCK.

Og det er jo ikke kun mig, der gennem årene har måtte have livvagtsbeskyttelse. Det gælder også blandt andre Naser Khader og Pia Kjærsgaard, som har stået model til meget. Og vi har vænnet os til, at den til enhver tid siddende statsminister altid har livvagter omkring sig.

Tiden er ganske enkelt kommet til, at vi tager udviklingen lidt mere alvorligt, end vi har gjort hidtil.

I de senere år har vi set attentater og voldelige overfald på politikere rundt i Europa. Det er en måneds tid siden, at Slovakiets premierminister blev forsøgt skuddræbt på åben gade. Det må ikke være den risiko, man skal løbe for at stille op til valg.

Derfor er tiden kommet til, at vi hanker op i, hvilken adfærd vi tillader og belønner i den politiske samtale.

Og jeg kan ligeså godt sige det lige ud. Jeg er lodret uenig med Folkemødets direktør, Peter Christiansen, der før årets Folkemøde var ude og opfordre de politiske partier til at invitere personer op scenen og give dem taletid, hvis de forsøgte at afbryde arrangementerne med larm eller protester.

Det er ikke nogen hemmelighed, hvem Folkemødedirektøren sigtede til. Det er naturligvis demonstranterne for et såkaldt frit Palæstina, der render rundt og forsøger at sabotere politiske møder rundt om i landet. En sag, som han ovenikøbet kaldte for 'meget ædelt.' Jeg er lodret uenig med Peter Christiansen, og jeg synes ærligt talt, at det er både upassende og en hån imod de uskyldige israelske gidsler, der sidder fanget i Gaza.

Det er demonstranter, der med deres utilpassede færden støtter Hamas, det er demonstranter, der med deres færden støtter jødehad, og som går og råber, at Israel skal udslettes. De råber, at det eneste demokrati i Mellemøsten skal udslettes! Væk er forståelsen for, at der sidder over 100 fuldstændig uskyldige israelske gidsler i fangenskab. De har nu siddet fanget i 250 dage.

Ingen kan være i tvivl om, at jeg er helt og holdent på Israels side i den her sag, og selvfølgelig vil jeg ikke belønne venstreorienterede ballademagere og utilpassede muslimer i Danmark med at få stillet en megafon til rådighed, når det passer dem.

Det er da et fuldstændig skævt signal at sende, og sådan skal Folkemødet da netop ikke være. Her hylder vi netop vi danskeres ret til at have forskellige holdninger.

* * *

Vi skal til at hanke op i selv. Tænke over, hvad vi selv liker og deler på sociale medier. Og tage den svære samtale, når en fætter til en familiefest bagatelliserer, at nogle politikere skal opleve at blive truet eller ikke kan færdes i offentligheden uden at blive råbt af.

Selvfølgelig skal der være plads til protester. Det at være politiker må aldrig blive lig med at leve i en beskyttet boble, hvor man ikke får sandheden råt for usødet. Det skal man kunne klare, og jeg kender ingen politikere, der er uenig i det. Tværtimod.

Jeg kan i hvert fald sige, at hvis man kommer ned i vores til lejligheden indrettede saloon og skaber sig tosset, så får man ikke mikrofonen. Så får man en pæn og venlig henstilling om at smutte hjem til Nørrebro, hvis man ikke kan opføre sig ordentligt. Men hvis man kommer for at deltage i debatten – også selvom man ikke er enig med mig og resten af mine skønne kollegaer i Danmarksdemokraterne – så er man så hjerteligt velkommen, og så skal vi have det sjovt og fejre demokratiet, og vores ret til at være uenige. Og vores pligt til at bruge vores uenighed i en konstruktiv, god politisk debat.

Tak for ordet. Og rigtig godt Folkemøde.