Løhde til praktiserende læger: I skal turde sige nej
Landets praktiserende læger skal i stigende grad turde sige nej til patienterne, mener sundhedsministeren. På stor lægekonference løftede hun samtidig lidt af sløret for regeringens planer for et nyt prioriteringsinstitut.
![Det er syv år siden Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde (V) sidst talte til Lægedage. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/275529/117262.jpg)
![Ole Nikolaj Møbjerg Toft](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4533-ole-nikolaj-moebjerg-toft-2-48.jpg)
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerDe praktiserende læger skal i stigende grad prioritere patienter og nægte nogle af dem behandling eller henvisning videre i sundhedsvæsenet.
Det var et af budskaberne fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) til landets praktiserende læger, der var samlet deres nationale efteruddannelsesuge i Bellacenter på Amager.
"Som gatekeepere har I også et stort ansvar i at turde sige nej til patienter, når behandlingen ikke er relevant eller virksom," sagde Sophie Løhde til lægerne.