Løsning af hygiejneproblemer bliver ved snak

Selvom 100.000 mennesker årligt bliver syge på grund af hygiejneproblemer på sygehusene, kan politikerne ikke blive enige om, hvad der skal gøres. Regeringen og DF afviser forslag fra S om at indføre ensartede regler for hygiejnestandarder.
Kristian Lund Pedersen

Nu er det konstateret, at hygiejnen ikke er blevet forbedret, men derimod forværret, så de fine udtalelser fra bl.a. Dansk Folkeparti og regeringen er desværre kun noget, der forekommer ved festlige lejligheder, og derved kan vi se frem til, at der fortsat årligt er 100.000, der bliver syge af at ligge på sygehusene.

Lone Møller (S)
Sundhedsordfører
På Christiansborg er der bred enighed om, at hygiejnen ikke er god nok på landets sygehuse. Men mellem de politiske partier er der uenighed om, hvad der skal gøres.

En ny undersøgelse foretaget af Statens Seruminstitut viser, at 10 pct. af de indlagte på landets sygehuse pådrager sig en infektion som følge af dårlig hygiejne. Infektionerne dækker over et bredt spektrum fra harmløse mavelidelser til alvorlige stafylokokinfektioner. De rammer såvel spædbørn som nyopererede patienter og dødeligt syge mennesker. Hvor mange der dør på grund af dårlig hygiejne, ved ingen.

Da seruminstituttet for fem år siden lavede en lignende undersøgelse, var tallet 8 pct., svarende til at 80.000 patienter blev syge.

Socialdemokraterne har i øjeblikket et beslutningsforslag til behandling, som skal indføre ensartede regler for hygiejnestandarder på landets sygehuse.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Sundhed

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024