Lovligt at holde patienter tilbage

NYHED: Regionerne kan selv bestemme, hvor de vil købe private ydelser, hvis de blot sørger for at købe for det samme, som de gjorde året før.
Region Midtjylland kan godt stoppe for visitering af hjertepatienter til privathospitaler.
Region Midtjylland kan godt stoppe for visitering af hjertepatienter til privathospitaler. Foto: colourbox.com
Maria Dalby

Det her er blodig alvor. Vi har haft et alt for højt aktivitetsniveau, og det medfører, at vi er nødt til at skære i aktivitetsniveauet. Det handler om, at da Region Midtjylland blev dannet, blev aktivitetsniveauet sat for lavt. Vi har arbejdet for lånte penge, og det skal de rettes op på nu.

Leif Vestergaard
Sundhedsdirektør
Fakta

Region Midtjylland havde i 2007 et underskud på i alt 430 mio. kr. Derfor skal der spares 250 mio. kr. på regionens hospitaler.

Først den 19. september skal politikerne tage stilling til, hvordan besparelserne skal føres ud i livet.

Århus Universitetshospital skal spare 69 mio. kr. Det endelige spareforslag sendes til Region Midtjylland den 28. august.

Et af forslagene er at stoppe med at sende hjertepatienter til Varde og Odense, og det vil betyde en besparelse på 7,5 mio. kr.  


Kilde: Region Midtjylland og Dagens Medicin
Regionerne må selv prioritere patienterne. De har lægerne og patienterne til at afgøre, hvem der trænger mest. Sådan er meldingen fra Sundhedsministeriet efter kritik af Skejbys spareplansforslag.

Der har ellers været spekuleret i, om det er ulovligt for regionerne at forhindre patienter i at blive sendt til et privat hospital. Men det kan de godt, når suspenderingen af det frie udvidede sygehusvalg er en realitet.

"Der er ingen tvivl om, at vi kan stoppe patienter fra at gå til Varde, fordi patienter har kun ret til at blive henvist, når ventetiden er ud over en måned. Men når suspenderingen træder i kraft, så træder det frie valg ud af kraft. I dag vil det være ulovligt. Men når lovændringen træder i kraft, så vil det være lovligt. Det gælder ikke Odense, for der gælder reglen om det frie valg. Så det kan patienten fortsat selv vælge," siger Leif Vestergaard, der er sundhedsdirektør i Region Midtjylland.

Stop for patienter
Sygehuset Skejby valgte i sidste uge at offentliggøre deres forslag til en spareplan, som regionspolitikerne skal beslutte i slutningen af september, men forslaget om at stoppe al henvisning af hjertepatienter til Hjertecenter Varde og Odense Universitetshospital vakte forundring ved Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark (SPPD).

"Vi ved ikke præcis, hvordan de vil udforme det, men håber, de overholder lov og ret. Patienternes ret er jo, at de skal henvises efter få dage til undersøgelse og behandling ved alvorlige hjertesygdomme. Det er jo grundlæggende ikke patienternes skyld, at regionerne ikke kan styre økonomien. Det er grundlæggende vigtigt, at de her patienter får hurtig behandling. Så jeg forventer selvfølgelig, at Region Midt overholder loven," siger Martin Koch Pedersen, formand for SPPD.

Men forslaget er ikke ment helt, som det er blevet tolket.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Sundhed

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024