Lykke Friis på præsidentposten i Kræftens Bekæmpelse
Prorektor ved Københavns Universitet og tidligere klima- og energiminister samt ligestillingsminister for Venstre Lykke Friis er blevet valgt som ny præsident for Kræftens Bekæmpelse.
![Line Jenvall](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4780-line-jenvall-2-48.jpg)
Line Jenvall
RedaktionsassistentLykke Friis er Kræftens Bekæmpelses nye præsident.
Hun fik titlen, da der søndag var repræsentantskabsmøde i foreningen, lyder det i en pressemeddelelse.
På posten tager Lykke Friis over efter professor og tidligere rektor på Københavns Universitet Linda Nielsen, der har været præsident for den store interesseorganisation i de sidste ni år og dermed ifølge foreningens vedtægter ikke kan sidde endnu en periode.