Med mig som minister: Sophie Hæstorp Andersen

ØNSKETÆNKNING: Altinget.dk har spurgt Folketingets sundhedsordførere, hvordan de ville regere som sundhedsminister. Læs her om Sophie Hæstorp Andersen (S), der ville fjerne fradraget fra arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer.

Vi har jo fremlagt vores planer for, hvordan vi synes, der skal prioriteres i sundhedsvæsenet, og noget af det, vi har peget på, er jo, at fradraget for de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer skal fjernes. Vi tror, der i hvert fald kan skaffes 700 millioner kroner på den konto.

Sophie Hæstorp Andersen (S)
Sundhedsordfører
Altinget.dk har givet alle sundhedsordførerne i Folketinget mulighed for at svare på spørgsmålet: "Hvad ville der ske, hvis jeg var sundhedsminister".

I de kommende uger bringer vi ordførernes svar herpå gennem en række centrale spørgsmål på området. Dagens kvinde i den fiktive ministerstol er Sophie Hæstorp Andersen (S), der blandt andet vil lave et videnscenter for forebyggelse.

Hvad ville du gøre som det allerførste efter at have lukket døren bag dig og sat dig til rette i stolen på ministerkontoret?
Udover at jeg selvfølgelig ville tjekke telefonen, og om der er hul igennem til e-mailen og hænge børnetegningerne op på væggen, så ville jeg lave en plan for, hvad vi skal nå de første 100 dage og så gå i gang med den.

Hvad ville du konkret gøre for at forbedre folkesundheden?
I Socialdemokratiet har vi jo fremlagt en ret ambitiøs plan, der hedder Fair Forandring, og her foreslår vi, at danskere skal betale mere for usunde fødevarer såsom slik og chokolade. Tobaksafgifterne skal også stige. Til gengæld har vi lovet at bruge flere midler på at sikre, at der er bedre forebyggelse i kommunerne.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024