Medicinråd: Meget dyr medicin skal fravælges

I dag gør man det ikke i Danmark. Men det bliver nødvendigt i fremtiden: At afvise lægemidler på grund af prisen.

Sådan lød forudsigelsen på Folkemødet på Bornholm fra Jørgen Schøler Kristensen og Steen Werner Hansen. De to er formænd for henholdsvis Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) og Koordinationsrådet for Ibrugtagningen af ny Sygehusmedicin (KRIS) – råd, der beslutter, hvilke dyre medicintyper lægerne fortrinsvis skal bruge i det offentlige sundhedsvæsen.

Under fredagens debat om RADS og KRIS i Danske Regioners telt pegede de to formænd på, at KRIS og RADS i dag kun må afvise et lægemiddel, hvis de kan pege på andre typer medicin, som kan hjælpe patienten lige så godt, og som er billigere eller har færre bivirkninger.

Steen Werner Hansen pegede på, at man i lande, vi normalt sammenligner os med, Holland og Sverige, på forskellige måder er begyndt at overveje eller overvejer at fravælge godkendt medicin på grund af prisen.

Hvorfor får vi ikke rabat i Danmark, når vi nu hurtigt introducerer ny medicin?

Steen Werner Hansen
Formand, KRIS

Trist men nødvendigt
Mest kendt er den engelske praksis, hvor man har sat en makspris for, hvor dyre lægemidler må være sat i forhold til deres livsforlængende effekt. Men turen kommer også til Danmark, vurderer Steen Werner Hansen, der også er lægelig direktør på Herlev Hospital.

"Jeg tror, at man skal tænke sig rigtigt godt om, når man gør det. Men på den anden side, så tror jeg ikke, at man kommer uden om det – desværre," sagde KRIS-formand Steen Werner Hansen, da han blev spurgt, om KRIS og RADS vil kunne inddrage prisen som et aktivt parameter, hvis politikerne en dag beder dem om det.

Jørgen Schøler Kristensen, erklærede sig enig i, at det vil blive nødvendigt at prioritere langt hårdere end i dag. Blandt andet ved at skele til prisen.
"Jeg tror, vi ender med også at gøre det," sagde Jørgen Schøler Kristensen, der til dagligt er lægelig direktør på Horsens Sygehus.

Ligesom Steen Werner Hansen fastslog han, at det er vigtigt, at en hårdere prioritering sker på en gennemsigtig og fagligt forankret måde, som han vurderer, RADS og KRIS sikrer i dag.

"Det er godt, at vi nu øver os i at udvælge medicin og lave anbefalinger, som er fagligt funderede. Hvis der kommer et prioriteringsinstitut, så har fagfolkene øvet sig i at blive enige og få implementeret anbefalingerne hurtigt," sagde Jørgen Schøler Kristensen med henvisning til det arbejde, der i dag finder sted i RADS og KRIS.

Personlig medicin bliver dyrere
Forskellen er, at de to råd ifølge deres retningslinjer ikke må afvise medicin, fordi det er dyrt.

Steen Werner Hansen vurderer, at den hårdere prioritering kommer til at blive nødvendigt, fordi udgifterne til medicin vil stige kraftigt. En af årsagerne er ifølge ham, at medicin går mod at blive billedligt talt skræddersyet til patienterne.

"Tag eksempelet med en stor gruppe af lungecancer-patienter, som i dag får én type kemoterapi. Hvis man senere kan dele dem op i 20 forskellige grupper, hvor medicinen koster 1 million per patient, så bliver det meget dyrere," siger Steen Werner Hansen.
Han mener samtidig, at de britiske erfaringer, hvor man har sagt nej til dyre medikamenter, taler for, at man i Danmark seriøst overvejer at skele mere til prisen.

Helt konkret refererede han til eksempler på, at lægemiddelvirksomheder har sænket priserne på nogle typer af medicin, som de britiske myndigheder via det nationale prioriteringsinstitut, NICE, var på vej til at afvise, fordi de lå over over den vedtagne makspris.

"Som skatteborger må man spørge sig selv, om det ikke er tankevækkende, at man i andre lande opnår betydelige rabatter, fordi man sætter fokus på prisen. Hvorfor får vi ikke rabat i Danmark, når vi nu hurtigt introducerer ny medicin?" spurgte Steen Werner Hansen ud i teltet under debatten, der var et fællesarrangement mellem Lægemiddelindustriforeningen og Danske Regioner.

Lægemiddelindustriforeningen (Lif) var i debatten repræsenteret af foreningens koncernchef Ida Sofie Jensen.

Hun mener ikke, at man kan sammenligne England og Danmark. Blandt andet fordi hun mener, at man England har en større accept af, at ikke alle har råd til den bedste medicin.
Hun mener, at vi i Danmark over årene mange gange har vist, at der er råd til altid at introducere ny effektiv medicin.

"Da prisen på nybløder-medicin for år tilbage var til diskussion, blev der talt om, hvor mange plejehjem der kunne bygges, når en patient skulle behandles. Men hver gang der er kommet en ny type medicin, så har vi på dansk vis sikret rum til det," sagde Ida Sophie Jensen.

"Vi skal passe på med altid at gå efter de dele af sundhedsvæsnet, som leveres af eksterne leverandører. Bare fordi det er er det letteste sted at spare," sagde Ida Sophie Jensen.

Medicinudgifter frosset siden 2008
Hun pegede samtidig på, at de årlige offentlige udgifter til medicin under ét stort set ligger på samme niveau som i 2008.

Heller ikke Danske Patienters direktør, Morten Freil, var til debatten tilhænger af at sige nej til medicin på grund af prisen.

"Lad os i stedet starte med at investere i at sikre behandling af patienterne. Hvis man kan sænke antallet af sygehusinfektioner og forbedre rehabiliteringen, så kan man spare samfundet for milliardudgifter. Jeg synes, vi skal starte her," sagde Morten Freil.

I en debat om prioritering i sundhedsvæsnet, som Yngre Læger og Overlægeforeningen arrangerede samme dag på Folkemødet afviste både Venstre og Socialdemokraternes sundhedsordførere at afvise medicin alene på grund af prisen.