Mette Frederiksen kaldte minkbeslutningen ”kollektiv” og holdt Barbara Bertelsen i udstrakt arm

”Det var en kollektiv analyse, diskussion og konklusion”.

Sådan sammenfattede statsminister Mette Frederiksen det møde i november 2020, hvor regeringen besluttede at aflive alle mink, da hun torsdag gav sin forklaring til Minkkommissionen.

Dermed undlod hun samtidig at tage det fulde, personlige ansvar for beslutningen, der blev truffet på et møde i regeringens koordinationsudvalg, hvor hun som statsminister er leder.

I det hele taget påtog Mette Frederiksen sig ikke selv noget medansvar for minksagen og de fejl, der er blevet begået. Og hendes forklaring flugtede på de centrale punkter med det, regeringen i det hele taget offentligt har forklaret om sagen.

Hun afviste stort set at have blandet sig aktivt i håndteringen af coronasmitte blandt mink før den 3. november, hvor regeringen traf beslutningen om at aflive alle dyrene.

Hun placerede det fulde ansvar for, at regeringen var uvidende om, at der manglede lovgrundlag, hos daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen og hans ministerium, som havde det såkaldte ressortansvar.

Hun afviste, at hun kunne have afsat mere tid til at tænke beslutningen igennem - eller at hun kunne have givet ministrene og deres departementschefer en læsepause til at sætte sig ind i papirerne til regeringsmødet.

Og hun fastholdt, at hun ikke hørte om problemet med manglende lovgrundlag før søndag den 8. november 2020, altså fem dage efter beslutningen om at aflive alle mink.

Aldeles kollektiv konklusion

Hidtil har ingen vidner villet eller kunnet håndfast udpege, hvem der konkret traf beslutningen om at aflive alle mink.

Det er relevant, fordi det måske kan betyde lidt eller noget for placeringen af ansvar i sagen, hvem der var med til at træffe beslutningen. Og fordi der efterfølgende har været debat om, hvorvidt det reelt var sundhedsfagligt nødvendigt at aflive samtlige mink.

Og så er det interessant, om Mette Frederiksen, der normalt gør meget ud af at være en statsminister med hånden på roret i de største sager, også tager ansvar for minksagen.

Tidligere vidner har forklaret, at idéen om at aflive alle mink "var noget, der opstod i rummet,” som tidligere departementschef i Sundhedsministeriet Per Okkels sagde. Og aflivning "var en fælles beslutning,” sagde blandt andre departementschefen i Finansministeriet. Også de afhørte ministre Nicolai Wammen, Mogens Jensen og Magnus Heunicke har sagt, at det var et enigt k-udvalg, der valgte, at alle mink skulle aflives.

Og flere har fortalt, at statsministeren på mødet spurgte sundhedsministeren, om det var nødvendigt at aflive alle mink, hvortil han svarede ja.

Men det var Mette Frederiksen, der ledede mødet, hvor det blev besluttet, og ifølge Magnus Heunickes noter, sagde statsministeren undervejs, at alle mink skulle aflives. Også andre vidner har nævnt, at det jo var statsministeren, der ledede mødet og opsummerede konklusionen.

Men da Mette Frederiksen gav sin forklaring lagde hun vægten på det fælles fodslag.

"Mødet forløber i stor alvor og stor bekymring. Meget stor bekymring. Jeg husker det som en aldeles kollektiv vurdering og analyse og konklusion. Man kan måske sige det på den måde, at den naturlige konsekvens af den risikovurdering, der ligger på skrift, det er den beslutning, der efterfølgende træffes," sagde statsministeren med henvisning til den risikovurdering, seruminstituttet havde leveret samme dag, hvor der blandt andet stod, at mutationer i mink potentielt kunne true effekten af vacciner.

Mette Frederiksen understregede, at hun på mødet var i tvivl om, hvorvidt alle mink skulle aflives, men blev overbevist af sundhedsminister Magnus Heunicke og hans departementschef Per Okkels. 

"Jeg har truffet mange svære beslutninger i håndteringen af covid-19, men det her er en af de sværeste. Det er også en af dem, jeg faktisk er i tvivl om. Om det er nødvendigt at gå så langt, som det, der anbefales, at vi gør. Den tvivl giver jeg også udtryk for på mødet i hvert fald tre gange, måske var det fire".

Hvad er det så, der får dig overbevist, spurgte udspørger Jakob Lund Poulsen?

"Sundhedsministeriet, som jo er dem, der på mødet formidler det arbejde, der er pågået i styrelserne, herunder Statens Seruminstitut, er meget, meget klare: Der er ikke noget at gøre. De skal aflives, og det gælder også avlsdyrene, for de udgør 20 procent af det samlede antal mink i Danmark på det tidspunkt."

Så du støtter dig til Heunickes og departementschefens bekræftelse?

"Ja, men det er vigtigt at få med, at så vidt jeg husker, var det en kollektiv analyse, diskussion og efterfølgende konklusion," sagde statsministeren.

Hun fremhævede bagefter et sted i Magnus Heunickes håndskrevne noter fra mødet, hvor Per Okkels er noteret for at have brugt udtrykket, at det var sundhedsmyndighedernes "anbefaling" at aflive alle mink.

Træffer ikke beslutninger

Mette Frederiksen kom i øvrigt også med et nyt argument for, at man ikke kan sige, det var hendes beslutning at aflive alle mink.

Et regeringsudvalg kan nemlig slet ikke træffe beslutninger i formel forstand, sagde hun og henviste til en redegørelse fra Statsministeriet. Her står, at det alene er fagministeren, der kan træffe den retligt bindende beslutning.

Udspørgeren fandt derefter en lang række eksempler frem på, at statsministeren over for Folketinget eller til medier talte om "regeringens beslutning om at aflive alle mink" eller "vi har besluttet at aflive alle mink". 

Hvordan hænger det sammen med, at kun fagministeren kan træffe beslutningen, ville han vide?

"De eksempler, du nævner, er talesprog. Det ændrer ikke ved det formelle," sagde Mette Frederiksen.

Ikke tid til læsepause

Kommissionen har ved mange afhøringer interesseret sig grundigt for omstændighederne omkring mødet i koordinationsudvalget, hvor minkbeslutningen blev truffet. 

Med hvor kort aftræk blev mødet holdt? Hvem samlede indholdet til "sagen", altså mødematerialet? Hvad tid modtog deltagerne mødematerialet? Havde de tid til at læse det? Blev der holdt læsepause undervejs? Den slags spørgsmål er blevet stillet utallige gange.

Det er tydeligt, at udspørgeren og kommissionsmedlemmerne undersøger, i hvor høj grad man kan kritisere de involverede - og måske især Mogens Jensen og hans departementschef - for ikke at have råbt op om hjemmelsproblemet på mødet.

Jo dårligere rammer, der var for, at deltagerne på mødet kunne få viden om den manglende lovhjemmel, desto mindre kan de formentlig kritiseres for ikke at have været bevidst om det.

Og det er statsministeren, der er øverst ansvarlig for KU-møderne.

Læs også: Var det alene Mogens Jensens ansvar? Afhøringer i minksagen sender spotlys på tre andre ministerier

Derfor blev hun torsdag blandt andet spurgt, om hun gjorde noget for at give ministrene og departementscheferne på mødet mulighed for at læse sagens bilag, hvor der flere steder stod, at andre modeller for aflivning af mink kunne kræve ny lovgivning.

Materialet var først ankommet i deltagernes mailbokse seks minutter før mødestart, og statsministeren indledte derfor mødet med at sige, at hver minister måtte gøre opmærksom på, hvis de var noget vigtigt at være opmærksom på på deres område.

"Det er måske et tumpet spørgsmål," sagde udspørger Jakob Lund Poulsen torsdag, "men hvorfor foreslår du ikke en kort læsepause på fem minutter, så alle lige kan orientere sig i mødematerialet?".

"Det gør jeg ikke, fordi det er min klare overbevisning, at vi har behov for at reagere. Vores store bekymring var, at vi kunne blive beskyldt for at sidde på en viden, som hele verden ville være optaget af," svarede Mette Frederiksen.

Hun mente ikke, der var tid til en læsepause.

"Når vi træffer beslutning om, at der skal holdes KU-møde hurtigt, og at mødet kan afholdes, selv om man ikke har kunnet nå at læse materialet, er det ud fra en oprigtig bekymring for, hvordan det vil stille Danmark, hvis vi sad for længe på de informationer, der var blevet tilvejebragt," forklarede hun.

Gik ikke ind i Bertelsens sms'er

Et andet centralt spørgsmål var, om Mette Frederiksen i afhøringen ville forsvare og beskytte sin departementschef, når det gælder de mange beskeder, mails og mødereferater, der viser, at Barbara Bertelsen har spillet en for en embedsmand usædvanligt aktiv rolle i hele minkspørgsmålet.

Hun var tidligt bekymret over minksmitten og ser ud til at have talt for at gribe mere håndfast ind mod den.

Hun har sendt sms'er til andre departementschefer og tilsyneladende instrueret dem i blandt andet at lægge sager ned i medierne, at lægge pres på eksperter og fagfolk for at bakke regeringens minkbeslutning op og at få Mogens Jensen til offentligt at erkende fejl i minksagen.

Mette Frederiksen blev forholdt flere af sms'erne og andre dokumenter, der tyder på Bertelsens aktive rolle i sagen. Men i alle tilfældene sagde statsministeren, at hun ikke kendte til beskederne eller deres indhold. Og at det ikke var hende, der havde bedt departementschefen om eksempelvis at sørge for, at Kåre Mølbak bakkede minkbeslutningen op eller at bede Mogens Jensen "lægge sig og rulle sig".

"Jeg kan ikke vide, hvad et andet menneske har tænkt, da vedkommende sendte en sms-besked. Det vil være nok være mere relevant at spørge afsenderen," sagde statsministeren blandt andet.

Hvis kommissionen ender med at vurdere, at Barbara Bertelsen kan kritiseres for noget i minksagen, hjælper det hende ikke, at Mette Frederiksen siger, at hun ikke kendte til hendes ageren. For billedet vil blive, at Bertelsen har handlet på egen hånd.