Mindeord om næstformand i Brystkræftforeningen Camilla Sander (55)

Camilla Sander, gik bort lørdag 14. oktober omgivet af sine nærmeste. Camilla blev 55 år og havde levet med en uhelbredelig metastatisk brystkræftdiagnose siden 2018. Camilla indskrev sig dermed i det alt for store antal på næsten 1.200 kvinder per år, der dør for tidligt af brystkræft. 

Camilla, der var uddannet jurist, brugte sin kræftdiagnose og sine store menneskelige evner til at tale åbent om sin sygdom og blive en ven, vejleder og fortaler for kvinder i samme situation.

Camilla satte sig hurtigt ind i detaljerne i sin sygdom og blev fortaler for at afprøve nye muligheder og vende hver en sten i behandlingen. Camilla var fast opsat på at være her så længe som overhovedet muligt for sin mand og sin datter. 

Gennem sit arbejde med at tale om og forstå metastatisk brystkræft (MBC) blev Camilla en fast del af Brystkræftforeningens MBC-gruppe og ydede med sin indsats her og i andre fora en stor hjælp for andre kvinder med metastatisk brystkræft.

Siden 2021 var Camilla desuden bestyrelsesmedlem og næstformand i Brystkræftforeningen. Her arbejdede Camilla utrætteligt for at forbedre vilkår for både nuværende og kommende patienter.

Især var Camilla medvirkende til, at foreningen har sat fokus på de manglende behandlingsmuligheder for danske patienter med metastatisk brystkræft i forhold til i landene omkring os.

Mange af de medicinske behandlinger, der udvikles i disse år, og som kan forhindre yderligere spredning og give forlænget levetid, tilbydes med stor forsinkelse eller slet ikke til danske patienter.

Camilla oplevede på egen krop at vente på behandlinger, der var godkendt i udlandet, som måske kunne have været mere effektive, og hun stillede gerne op med sin egen fortælling i pressen og ved debatter om emnet. Det er et emne, vi selvfølgelig fortsat vil arbejde ihærdigt med.

Danske brystkræftpatienter kan ikke være tjent med at få en andenrangs behandling. Som Camilla så tydeligt viste hver eneste dag, er livet uendeligt værdifuldt, selv om man har en kronisk kræftsygdom, og hver eneste dag ekstra tæller. 

Vi, der lærte Camilla at kende gennem vores foreningsarbejde, var fulde af beundring over, hvilket menneskeligt overskud, gejst og varme der altid kendetegnede Camilla på trods af hendes sygdom.

Vi vil savne hende både som menneske og som ildsjæl, og det arbejde, vi fortsætter for kvinder i samme situation, vil stå på skuldrene af hende og skylde hende stor tak.

Vi vil savne hende i vores midte og sender hende videre efter dette liv med alle vores hjerter fulde af beundring og taknemmelighed.