Myter om privathospitalerne

Privathospitalerne står endnu engang for skud på forsiden af Politiken søndag den 2. august. I artiklen problematiseres privathospitalernes overskud i bruttoomsætningen for 2008.

Det er sådan set ikke forkert, at en række privathospitaler har haft overskud i bruttoomsætningen, men det er ikke det samme som, at privathospitalerne har omfattende overskud i bruttofortjenesten.

Bruttoomsætningen henviser til den omsætning, der har været i virksomheden. Det inkluderer ikke store omkostninger såsom husleje, administration og finansielle omkostninger.

Overskud er langt mindre
Derfor er det faktiske overskud blandt privathospitalerne meget langt fra det overskud, som bruttoomsætningen viser.

Det er sådan set ikke forkert, at en række privathospitaler har haft overskud i bruttoomsætningen, men det er ikke det samme som, at privathospitalerne har omfattende overskud i bruttofortjenesten.

Nis Astrup
Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK.

Privathospitalerne må ligesom andre danske virksomheder sikre økonomisk overskud. Det siger sig selv, at en privat virksomhed skal være rentabel, hvis den skal fortsætte sit virke.

Det er dog ikke det samme som at privathospitalerne får for meget for deres behandlinger af offentlige patienter. Privathospitalernes indtjening kommer fra både offentlige, private og forsikringspatienter.

Når det er sagt var 2008 økonomisk set et ekstraordinært år for mange privathospitaler. Sygeplejestrejken betød, at mange operationer blev aflyst og blev af hensyn til patienterne udført på privathospitalerne. Det indebar selvsagt et højere aktivitetsniveau på privathospitalerne.

Da det udvidede frie sygehusvalg blev suspenderet i november 2008, havde det den modsatte effekt, nemlig mindre indtjening. Konsekvensen for danske patienter var imidlertid også mærkbar, og frem til 1. juli er ventelisterne vokset sig lange.

Mange stiller i øjeblikket spørgsmålet, om privathospitalerne får overbetaling for at behandle offentlige patienter. Det gør de ikke. Beregninger viser, at behandlingerne på privathospitalerne kan gennemføres til en konkurrencedygtig pris sammenlignet med det offentlige sygehussystems takster - de såkaldte DRG-takster.

Vi har effektiviseret - derfor lavere priser
Beregninger viste allerede i 2006, at privathospitalerne kunne udføre behandlinger til 95 % af DRG-taksterne.

Med genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg har accepteret privathospitalerne at reducere priserne på behandlinger til gennemsnitligt 17 % lavere priser end de offentlige sygehuse, fordi privathospitalerne har effektiviseret forretningsgange og på forhånd har accepteret at høste effektiviseringsgevinster, på baggrund af det større volumen af patienter, som regionerne har stillet i udsigt.

Hvis privathospitalerne skal opretholde et reelt udvidet frit sygehusvalg med en bred vifte af behandlingstilbud under det udvidede frie sygehusvalg, er grænsen for prisreduktioner imidlertid også nået. Behandling af høj kvalitet koster, men det koster ikke for meget.