Når Barbara Bertelsen blinker i en smiley, er det ikke for sjov

Det er et brutalt indblik i magtens værksted, man får ved at følge afhøringerne i den såkaldte Minkkommission.

Det er et værksted, hvor der tilsyneladende er døgnåbent, hvor ansvar og indflydelse ikke altid følges ad – og hvor en smilende smiley fra Statsministeriets departementschef er lige så venlig ment som en kastanjemand i den nye thrillerserie på Netflix.

”Hvornår kommunikerer I (og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte;)”, lød det eksempelvis med magtens blink i øjet i en sms fra Barbara Bertelsen til departementschefen i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, Henrik Studsgaard.

Blink-blink. Bare gør, som jeg siger. 

Mest på spil for embedsmændene

Vi ved allerede nu, at det også er et værksted, hvor der i 2020 blev begået ulovligheder. Der var åbenlyst ikke hjemmel til at beordre alle danske mink slået ihjel. Men det er endnu for tidligt at sige, om det er ulovligheder, som skal have konsekvenser for andre end den minister, Mogens Jensen, der allerede har mistet sit job.

Forfængelighed er en dødssynd ;) Sov godt!

Barbara Bertelsen
Departementschef i Statsministeriet - skrevet i sms til en kollega

Men det er sandsynligt, at rapporten fra landsdommer Michael Kistrup vil være farligere for de øverste embedsfolk med Barbara Bertelsen i spidsen, end den vil være for regeringens ministre.

For som med andre undersøgelseskommissioner gælder det, at Minkkommissionen lige netop ikke skal foretage retlige vurderinger af ministres ansvar. Den opgave ligger hos Folketinget, hvis et flertal ønsker det, når rapporten er læst.

Omvendt står det udtrykkeligt i kommissoriet til Minkkommissionen, at den skal foretage retlige vurderinger af, om embedsmænd kan drages til ansvar. Og hvis det er tilfældet, vil der med stor sikkerhed blive iværksat tjenstlige undersøgelser mod de pågældende, uanset om regeringen og Folketingets flertal bryder sig om det.

Med andre ord: mens ministrenes ansvar er en politisk afgørelse, så er embedsmændene nu inde i et forløb, hvor juraen dikterer slagets gang.

Og det spørgsmål, som juristerne skal besvare, er dybt interessant: Hvem har ansvaret, når en politisk beslutning bliver mast igennem systemet på tværs af flere ministerier uden hensyn til gældende lov og ret?

Er det den embedsmand, der rent praktisk udfører ordren? Eller embedsmandens overordnede? Eller kan ansvaret ligefrem lande hos landets øverste embedsmand, hvis hun bevisligt har dikteret øjeblikkelig handling?

"Bare hiv plasteret af"

Det er alt for tidligt at gætte på, hvordan Minkkommissionen vil vurdere embedsfolkenes ansvar.

Men det står efter fem afhøringsdage klart, at Statsministeriets departementschef var ekstremt involveret i sagsbehandlingen og flere gange gav meget detaljerede råd – eller instrukser? – til departementschefer i andre ministerier.

Som for eksempel 9. november 2020, da det stod klart, at ordren om at aflive alle mink var sendt ud fra Fødevarestyrelsen uden tilstrækkelig lovhjemmel. Da var det, at Barbara Bertelsen rykkede sin kollega i det daværende Miljø- og Fødevareministerium: ”Hvornår kommunikerer I (og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte;)”,  skrev hun.

Det spørgsmål, som juristerne skal besvare, er dybt interessant: Hvem har ansvaret, når en politisk beslutning bliver mast igennem systemet?

Jakob Nielsen
Chefredaktør

Bertelsens pointe var, at fødevareminister Mogens Jensen (S) skulle tage ansvaret for, at aflivningen af mink var sat i værk uden lovhjemmel.

”Bare hiv plasteret af;)”, som hun tilføjede nogle minutter senere – igen med en iskold blinkesmiley.

Nogle timer senere - da klokken for længst havde passeret midnat - rundede hun dagens strøm af sms'er af med endnu en opfordring til, at få Mogens Jensen til at "lægge sig fladt ned". For som hun skrev:

”Forfængelighed er en dødssynd ;) Sov godt!”.

Blink-blink

To dage forinden havde samme Barbara Bertelsen i en anden – og meget lang – sms til samme Studsgaard sendt hele otte gode grunde til, at regeringens beslutning om at slå alle mink ned var korrekt. Det var både den globale sundhed og den danske eksport, der var på spil, lod hun forstå.

Hvorefter hun samme minut tilføjede i endnu en sms: ” IKKE officiel eller fagligt clearet linje 😉” – og fem minutter senere: ” Bare huskeliste til mig selv 😉”.

Blink-blink. Bare gør som jeg siger.

På den måde bekræfter de foreløbige afhøringer i minkkommissionen det billede, som også tegnede sig, da professor Jørgen Grønnegård Christensen i januar 2021 fremlagde en 600 sider lang evaluering af den akutte danske coronahåndtering fra januar til april 2020.

Trods megen ros til indsatsen og anerkendelse af opgavens omfang pegede Grønnegård på, at den danske indsats i meget høj grad blev centraliseret i Statsministeriet uden ”nogen klar skelnen mellem væsentligt og mindre væsentligt”.

Søjlerne giver ikke længere mening

Under sin afhøring i Minkkommissionen torsdag 21. oktober gav departementschef Henrik Studsgaard indirekte udtryk for, at den gammeldags søjlestruktur i centraladministrationen ikke altid er tidssvarende. Mange sager er i dag komplekse og rækker ind over flere ministerområder, forklarede han.

Minksagen hørte hjemme i en hel stribe ministerier: I Fødevareministeriet, fordi der handlede om dyrehold. I Sundhedsministeriet, fordi det handlede om folkesundheden. Og man kunne tilføje Justitsministeriet og Erhvervsministeriet som andre ministerier med store aktier i sagen. Foruden selvsagt Statsministeriet.

Derfor bliver det også dybt interessant at få afklaret, hvor ansvaret lander i en sag med så mange kokke – eller om det simpelt hen kan ende med at fordufte op i den blå luft.

Hold øje med dine smileys...

Lige nu peger pilen i høj grad på Studsgaard selv, fordi det var hans ministerium, der udsendte et brev med instruks om at slå alle mink ihjel, selv om der ikke var lovhjemmel til det.

Men har Barbara Bertelsen et medansvar, når hun nu åbenlyst var en drivende kraft i at få truffet beslutningen – hellere i dag end i morgen?

Svaret får vi tidligst, når Minkkommissionen fremlægger sine konklusioner i april 2022. Indtil da har departementscheferne på Slotsholmen lært én vigtig ting: Når Barbara Bertelsen blinker i en smiley, er det ikke for sjov.