Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Postnummeret må ikke afgøre, om børn af forældre med psykisk sygdom får hjælp

Det skal ikke være tilfældigt, om børn får hjælp, når deres forældre har en psykisk sygdom

"Hvordan har du det?" Ikke én gang oplevede Sofie at få det spørgsmål, når hun besøgte sin mor på psykiatrisk afdeling. Selv ikke når hun spurgte personalet, hvilken stue hendes mor lå på.

Det er ellers oplagt, at man i voksenpsykiatrien spørger patienterne, om de har børn, og finder ud af, om disse børn har brug for hjælp. Men det sker langt fra altid, viser en ny rapport fra Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk's Fond.

Regionerne har en meget forskellig tilgang til både opsporing og adgang til tilbud om hjælp, og de færreste af dem indsamler data på området.  

Det skal noteres i patientens journal, om der er blevet spurgt til børnene. Samtidig skal der være relevante støttetilbud tilgængelige for børnene og deres familier.

Helle Tilburg og Marianne Skjold
Hhv. vicedirektør i Børns Vilkår og direktør i Psykiatrifonden

Sundhedsloven trænger til en opdatering

Det er ikke godt nok. Det skal ikke være postnummeret, der afgør, om de over 310.0000 børn og unge, som vokser op med en forælder med psykisk sygdom, får hjælp og støtte, hvis de har brug for det.

Men sådan er det desværre. For der er ikke regler i dansk lovgivning, som forpligter regionerne til at opspore og tilbyde hjælp til børn af forældre i voksenpsykiatrien. Alle regioner har fastsat procedurer for inddragelse af børn, men som vores rapport viser, er der stor forskel på, hvordan regionerne griber det an.

Konsekvenserne er store. Børn af forældre med psykisk sygdom har større risiko for selv at udvikle en psykisk sygdom, for at blive anbragt uden for hjemmet og for at være involveret i kriminalitet. Børnene klarer sig tit dårligere i uddannelsessystemet og er oftere på overførselsindkomst.

Derfor er vores klare anbefaling også, at sundhedsloven bliver justeret med inspiration fra norsk lovgivning, så sundhedspersonalet i voksenpsykiatrien forpligtes til at spørge ind til, om en patient har børn, og hvordan de trives.

Det skal noteres i patientens journal, om der er blevet spurgt til børnene. Samtidig skal der være relevante støttetilbud tilgængelige for børnene og deres familier. Heller ikke her er der ensartet praksis i regionerne.

Hjælp kan være et vendepunkt

Jannicks historie viser, hvor vigtigt det er at få hjælp. Han er 27 år i dag og voksede op i Nordjylland med en mor, der ofte var indlagt i psykiatrien.

For Jannick betød det en barndom med masser af rod, kaos, huller i tænderne og tydelige tegn på omsorgssvigt. Som 13-årig fik han tilbud om at komme med i en samtalegruppe med andre, der stod i samme situation, og det blev et vigtigt vendepunkt for ham.