Norske firmaer sjusker med mærkningen
VILDLEDNING: To ud af tre virksomheder havde fejl i mærkningen af deres fødevarer i en kontrolkampagne fra det norske Mattilsynet. Urovækkende, mener sektionsleder Atle Wold.
Lise-Lotte Skjoldan
FagdebatredaktørSine Riis Lund
Journalist og redaktørMen når ingredienslisten i hver femte produkt ikke stemmer overens med opskriften, så bekymrer det os, fordi så taler vi ikke om tilfældige fejl, men en egentlig systemfejl.
Atle Wold
Sektionsleder, Mattilsynet
- To ud af tre virksomheder havde problemer med at overholde mærkekravene.
- 32 procent af produkterne havde en mangelfuld ingrediensliste.
- 26 procent af produkterne havde mangelfuld mængdeangivelse af ingredienser.
- 21 procent af produkterne havde en ingrediensliste, der ikke stemte med opskriften.
- Otte procent af produkterne havde en vildledende varebetegnelse i 2014. Det er færre end i 2013, hvor det gjaldt for 19 procent af produkterne.
Ikke godt nok. Sådan er konklusionen fra den norske fødevaremyndighed, Mattilsynet, efter de har undersøgt mærkningen af cirka 500 produkter.
De fandt fejl i mærkningen i cirka 270 produkter, og den helt store synder viste sig at være listen over ingredienser, der skal fortælle forbrugeren, hvad madvaren indeholder. For eksempel havde 32 procent af produkterne en mangelfuld ingrediensliste, og hver femte af produkterne havde en ingrediensliste, der ikke stemte overens med opskriften. Sektionsleder i Mattilsynet og ansvarlig for kampagnen, Atle Wold, finder resultatet urovækkende.
“Først og fremmest skaber det en mistillid. Informationen om, hvad maden består af, er jo netop baseret på et tillidsforhold mellem forbrugerne og industrien. Det andet er, at det i reglerne er et krav, at der skal være en troværdig mærkning. Men når ingredienslisten i hver femte produkt ikke stemmer overens med opskriften, så bekymrer det os, fordi så taler vi ikke om tilfældige fejl, men en egentlig systemfejl,” siger Atle Wold.