Not Nice betyder ikke No Control
Af J. Michael Hasenkam,Retningslinjerne findes allerede i stort omfang i det danske sundhedsvæsen, udviklet i de lægelige specialer. Det samme gælder it-systemerne. Men der findes ikke en national organisering, der kan sikre, at de er ensartede og forpligtende.
J. Michael Hasenkam
Formand for LVS
formand for Lægevidenskabelige Selskaber
Vi er helt enige med Anne-Marie Levy Rasmussen, GlaxoSmithKline, om, at vi i Danmark ikke skal indføre et tungt udenlandsk evalueringssystem for at vurdere kvaliteten og indførelsen af nye behandlinger. Det være sig NICE, som der bliver henvist til, eller Map of Medicin, MoM, som vi i Lægevidenskabelige Selskaber sammen med Lægeforeningen har talt kraftigt imod.
Det betyder ikke, at vi ikke i Danmark skal indføre et system, hvor vi på en faglig forsvarlig måde kan vurdere kvaliteten af behandlinger, og om nye kostbare behandlinger er pengene værd, altså giver os mest mulig sundhed for pengene. I en situation, hvor budgetterne er stramme, også i sundhedssektoren, er vi nødt til at prioritere, men det skal ske på et oplyst grundlag. Det kan vi af gode grunde ikke overlade til industrien alene at vurdere. Det skal ske gennem et system, hvor lægerne sammen med myndighederne foretager vurderingen.
Mangler et nationalt system
Vi har sammen med vores samarbejdspartnere peget på et mere spændstigt system, der er baseret på nationale kliniske retningslinjer og de it-systemer, der allerede findes i stort omfang i regionerne. Nationale kliniske retningslinjer er en beskrivelse af den bedste behandling, vi kan give bestemte lidelser, inden for de rammer, som vi har til rådighed, og baseret på den bedste internationale evidens. Retningslinjerne findes allerede i stort omfang i det danske sundhedsvæsen, udviklet i de lægelige specialer. Det samme gælder it-systemerne. Men der findes ikke en national organisering, der kan sikre, at de er ensartede og forpligtende.
Et nationalt system med kliniske retningslinjer vil give os muligheden for at måle kvaliteten af behandlingerne og vurdere, om f.eks. et nyt kræftmiddel giver en livstidsforlængelse eller øget livskvalitet, der står i rimeligt forhold til omkostningerne, eller om investeringen er bedre anbragt i en tiltrængt udbygning af psykiatrien. Et sådant system kan i stort omfang opbygges på basis af den viden, som vi allerede har og på basis af de it-systemer, som allerede er implementeret. Helt uden, at vi skal være afhængige af store tunge udenlandske systemer.