Ny EU-taskforce skal skrue op for produktion af vacciner mod covid
PANDEMI: Fransk topkommissær leder ny satsning på at booste medicinalfirmaernes kapacitet, så Europas forsinkelse kan indhentes. Ikke et øjeblik for tidligt, siger politikere i Europa-Parlamentet, der også kræver mere åbenhed om vaccinekøb.
![Thierry Breton, EU-kommissær for Indre Marked, skal rydde op i kontrakterne.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/204499/77377.jpg)
![Thomas Lauritzen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5018-thomas-lauritzen-2-48.jpg)
Thomas Lauritzen
Europa-analytiker![Rikke Albrechtsen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4748-rikke-albrechtsen-2-48.jpg)
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES: Når Ursula von der Leyen onsdag morgen skal stå på mål for EU’s udskældte vaccinestrategi under en plenarsamling i Europa-Parlamentet, så må hun forvente at blive bombarderet med kritik.
Selv om størstedelen af de europæiske folkevalgte støtter tanken om fælles europæisk indkøb af vacciner mod covid-19, vil der fra mange sider blive udtalt frustration og skuffelse over kommissionsformandens håndtering af krisen i de seneste uger.
Ligesom i Danmark koncentrerer kritikken sig om, at der lige nu simpelthen ikke bliver produceret vacciner nok til at komme videre med effektive og ambitiøse vaccinationsplaner hurtigt nok.