Ny forening vil tiltrække flere kliniske forsøg
NY FORENING: Life science-branchen glæder sig over ny forening, der skal hive mere klinisk forskning til Danmark. Henrik Ullum fra Lægevidenskabelige Selskaber undrer sig over ikke at være inviteret med.
Signe Løntoft
RedaktørTirsdag viste en ny prognose fra Lægemiddelindustrien, at den danske medicineksport rammer 100 milliarder kroner i 2018.
Onsdag fik den danske life science-branche endnu et rygstød, idet en ny national forening til fremme af kliniske forsøg i Danmark så dagens lys.
”Man kan ikke føre en ambitiøs sundhedspolitik i dag uden at være ambitiøs på life science-området," sagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i forbindelse med præsentationen af foreningen, der er et samarbejde mellem Erhvervsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, danske life science-virksomheder og Danske Regioner.