Ny professor på SDU
Ulrike Steckelings, der siden 2012 har været ansat som lektor på Institut for Molekylærmedicin, SDU, er udnævnt til professor samme sted.
Pernille Mogensen
RedaktionsassistentUlrike Steckelings er udnævnt til professor med særlige opgaver på Institut for Molekylærmedicin. Det skriver SDU i en pressemeddelelse.
I hovedparten af Ulrike Steckelings' karriere har hun beskæftiget sig med farmakologisk forskning i hjerte- og blodkarsystemer. Hun er uddannet læge i Tyskland og har arbejdet på universiteter i både Heidelberg og Berlin, før hun kom til Danmark.