Ny vismandsrapport: Wammen kan have 25 milliarder ekstra i pengekisten

Derfor anbefaler formandskabet, at man frem for at øge de offentlige udgifter med finansloven for 2025, skruer ned så de lander på samme niveau som i 2023.

”Ud fra et rent stabiliseringsmæssigt synspunkt tilsiger en anvendelsen af den simple finanspolitiske tommelfingerregel, at det vil være hensigtsmæssigt med en opstramning i forhold til den planlagte finanspolitik,” lyder det i den nye rapport.

Ifølge formandskabet er der samfundsøkonomiske risici ved en lempelig finanspolitik i en situation med højt ”kapacitetspres”.

Det understreges dog også, at selv om ubalancer i den danske samfundsøkonomi var med til at gøre finanskrisens tilbageslag endnu større, så anses det ikke som en akut trussel her og nu, men som noget der kræver politisk opmærksomhed.

Måske 25 milliarder i ekstra råderummet

Formandskabet har også fremlagt sit skøn for regeringens finanspolitiske råderum. Hvor Finansministeriet opgør tallet til 39 milliarder kroner fra 2025 og frem til 2030, så når De Økonomiske Råd frem til, at beløbet reelt kan være 25 milliarder kroner højere.

Dette indebærer dog også nogle tekniske forhold, som handler om andre ting end afvigelser i skønnet. Skæres de ting fra, så lander formandskabet på et beløb, som er omkring 20 milliarder kroner højere end regeringens vurdering.

Det understreges, at forskellen i opgørelserne er med til at illustrere, hvor stor usikkerhed der er, om den præcise størrelse på det finanspolitiske råderum.

Det reelle økonomiske råderum kan både vise sig at være større, end formandskabet når frem til, men også lavere end det Finansministeriet har lagt til grund, understreger formandskabet i rapporten.

Formanden for De Økonomiske Råd, økonomiprofessor Carl-Johan Dalgaard, sammenligner det finanspolitiske råderum med bankens skøn for en boligejers mulige friværdi.

”Skønnet kan give boligejeren ro i maven, men enhver ved, at det ikke giver flere penge på ens konto her-og-nu. De fleste tænker sig derfor rigtig godt om, inden de belåner hele den skønnede friværdi, da den jo kan forsvinde igen ligeså hurtigt, som den er opstået. Det finanspolitiske råderum bør omgås med tilsvarende omtanke,” siger Carl-Johan Dalgaard i en kommentar.

Besparelser på jobcentre kan betyde færre i job

Formandskabet har også et par bemærkninger at knytte til regeringens ambition om at spare tre milliarder kroner på den kommunale beskæftigelsesindsats.

Regeringens ekspertgruppe for området har blandt andet peget på, at de besparelser kan opnås uden betydning for arbejdsudbuddet ved blandt andet at spare på de aktive beskæftigelsesindsatser.

Den konklusion er formandskabet uenige i. De vurderer tværtimod, at færre vil komme i beskæftigelse, hvis man følger ekspertgruppens anbefalinger.

”Baseret på nyere forskningsresultater for Danmark vurderer formandskabet, at der er en risiko for, at forslagene til besparelser vil gå ud over ordninger, såsom uddannelsesaktivering, der er effektive og har et samfundsøkonomisk overskud. Det er derfor sandsynligt, at beskæftigelsen vil blive reduceret, hvis ekspertgruppens anbefalinger følges,” lyder det i den nye rapport.