Nyhedsbrev fra Center for Sex og Sundhed

Dokumentation
Sex & Sundhed
Sexogsundhed.dk - Condomeri

Sex & Sundhed søger nye frivillige

Er du interesseret i at være frivillig, så tilmeld dig vores næste grundkursus for nye frivillige. Vi gælder os til at høre fra dig. Ring for tilmelding til grundkursus d. 7.3 kl. 19.00. Du kan stadig nå at være med. Tlf. 6314 2814.

 

Seksualundervisning – inspiration og metoder

Den 28/3 udkommer ny lærebog om seksualundervisning. Bogen bygger på Center for Sex & Sundheds erfaringer og viden. Formålet er at gøre seksualundervisningen i folkeskolen let tilgængelig for lærere og sundhedspersonale gennem et undervisningsmateriale, der er umiddelbart praktisk anvendeligt. Underviseren får på én og samme tid et materiale, der kan give et godt fagligt fundament for at varetage seksualundervisningen i forhold til en viden om og indsigt i de unges seksuelle adfærd, undervisningsmetoder samt en bred gennemgang af de emner seksualundervisningen kan bygges op omkring. Det er emner såsom pubertet, seksualitet, identitet, første gang, kærester, onani, orgasme og porno. Seksualundervisning er således meget mere end viden om prævention og sexsygdomme. Bestil bogen på [email protected] eller 6314 2814. Pris 225 kr.

 

Don't FUCK it up - foredrag om sexualitet, kønssygdomme og prævention for unge

"Når folk spørger, hvad jeg laver, plejer jeg at sige: at jeg er rejsende i kondomer" Troels Haas, turleder på SikkerSexKaravanen

Troels er 33 år, uddannet folkeskolelærer og fortæller underholdende og engageret om, hvad man som ung skal gøre for at passe på både sig selv og sin partner, når man går i seng sammen. Se indslag om besøg og undervisning på Bornholms ungdomsuddannelser i 2007 her

Færre hiv-smittede bøsser?

Sundhedsstyrelsen afviser, at hiv-spredningen blandt unge bøsser er ude af kontrol. Tværtimod er antallet af nye, unge smittede på vej ned, oplyser styrelsen.

Landsforeningen for bøsser og lesbiske, Aids - fondet og hiv Danmark påstår at, antallet af bøsser, som er smittet med hiv er i kraftig vækst på baggrund af at en stigning i usikker sex blandt bøsser.

Sundhedsstyrelsen mener at denne udmelding er helt forkert og peger på, at opgørelser fra Statens Serum Institut over antallet af ny-konstaterede hiv-smittede de seneste år viser, at antallet af unge, hiv-smittede bøsser er faldende.

Læs hele artiklen her


Få unge misbrugere får behandling

Kun et fåtal af omkring 20.000 unge under 18 år med misbrugsproblemer kommer i behandling.

Omkring 5 – 10 % af unge med et problematisk forhold til rusmidler kommer i behandling, vurderer Center for Misbrugsforskning.

De unge henvender sig ikke selv på behandlingsstederne og center for misbrugsforskning mener at kommunerne bør være mere aktive for at hjælpe unge ud af misbrugsproblemerne.

Læs hele artiklen her

Til kamp mod unges druk!

De århusianske gymnasier tager kampen op med elevernes høje alkoholforbrug. Rektorerne vil begrænse de unges druk i forbindelse med rusture, fester og fredagsbarer.

På Marselisborg Gymnasium er holdningen klar. Gymnasiet har indført en fast grænse for, hvor mange kasser øl eleverne må drikke til en fredagscafé, og derudover er 1.g'ernes rustur alkoholfri.

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne på de gymnasiale uddannelser, som JP Århus gennemførte sidste efterår, har det høje alkoholforbrug flere uheldige konsekvenser. Blandt de 470 elever, der deltog, svarede over 60 pct., at de havde kastet op i en brandert inden for det seneste år, 20 pct. havde dyrket usikker sex, fordi de var fulde, og 16 pct. havde lavet hærværk på grund af promiller i blodet.

Læs mere her 

 

Alkohol!

Alkohol øger risikoen for kræft i mund, svælg, strube og spiserør. Risikoen øges betydeligt, hvis man drikker og ryger samtidigt.

Sammenlignet med personer, der aldrig har røget eller drukket alkohol, er den relative risiko for disse kræftformer mellem 10 og 100 gange større hos personer, der har et stort alkoholforbrug, og som ryger meget. Det er sandsynligvis fordi, alkohol øger den kræftfremkaldende virkning af tobak. En kost, der er fattig på frugt og grøntsager – som er typisk for alkoholikere – synes også at spille en stor rolle. Risikoen for at udvikle kræft i mund, svælg, strube og spiserør er den samme, hvad enten man drikker øl, vin eller spiritus. Det er sandsynligvis mængden af alkohol, der har betydning for risikoen.

Et stort alkoholforbrug er stærkt forbundet med leverkræft, og der er en forøget risiko for tyk- og endetarmskræft. Det ser også ud til, at alkohol øger risikoen for at udvikle brystkræft.

Brystkræftrisikoen bliver forhøjet med omkring 10 pct. for hvert 10 gram dagligt indtag af alkohol. Det vil sige, at en kvinde, der drikker fire genstande om dagen (ca. 40 gram alkohol) har 14 pct. risiko for at udvikle brystkræft, hvor en kvinde, der ikke drikker alkohol har 10 pct. risiko. Blandt europæiske kvinder er der flere tilfælde af brystkræft end nogen anden kræftform, som skyldes alkoholforbruget. Det tyder på, at alkohol påvirker hormonelle faktorer, som er forbundet med brystkræft. Læs mere på Kræftens bekæmpelse

 

Indvandrere spiser mest grønt.

Salat, råkost og kogte grøntsager kommer oftere på bordet hos indvandrere end hos danskere. Det viser en ny opgørelse af etniske minoriteter og danskeres sundhedsvaner fra Statens Institut for Folkesundhed.
Mere end hver tredje indvandrer svarer, at de dagligt spiser kogte grøntsager og salat, mens kun hver femte etniske dansker indtager råkost og grøntsager.
Til gengæld tror flere danskere på, at de selv kan gøre noget for at bevare et godt helbred. Tre ud af fire danskere mener, at en egen indsats gavner deres helbred, hvorimod kun 57 procent af indvandrerne tror, at de selv kan gøre noget for at bevare et sundt helbred.
Mere end halvdelen af de adspurgte indvandrere og danskere svarer, at de dagligt får frugt.
Indvandrerne er dog ikke på alle punkter sundere end de etniske danskere. Således har 26 procent af indvandrerne stillesiddende fritidsaktiviteter, men det kun gælder for 11 procent af danskerne.

Link til artiklen

 

Unge bruger mange hovedpinepiller
På ni år er de store skoleelevers brug af hovedpinepille steget voldsomt.

For drengenes vedkommende 33 % og for pigernes 28 %. En undersøgelse i skoleåret 06/07 viser, at 29 % af drengene og 47 % af pigerne på undersøgelsestidspunktet havde taget hovedpinepiller inden for de seneste 14 dage

Læs mere her  

 

Unge lever livet!!
Sundhedsstyrelsens statistikker taler for sig selv.

De unge ryger, drikker, kører for stærkt og et pilotprojekt på tekniske skoler har vist at 20 % af unge mænd havde så dårlig form, at de var i høj risiko for at udvikle sygdomme som f.eks. sukkersyge. En ny undersøgelse viser ydermere at 900 unge mænd blev kasseret fra session sidste år alene fordi de er for overvægtige. Ifølge Sundhedsstyrelsen bør der gøres noget. Styrelsen har derfor valgt at støtte 3 projekter som alle vil arbejde på at gøre noget for og med de unge mænd. Klide: Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk

 

Fri abort til 15-17 årige.

Unge teenagepiger over 15 år skal selv kunne bestemme, om de vil have abort, men det er vigtigt, at forældrene ikke køres ud på et sidespor. Derfor skal de informeres, mener Sex & Samfund.

Sex og Samfund mener at Loven om abort bør ændres, så unge kvinder mellem 15 og 17 år, kan få abort uden forældrenes samtykke. udmeldingen fra foreningen Sex & Samfund, viser en enighed med SFs lovforslag om ret til abort.

Læs mere her

 

Unge kvinder ved, at de skal dyrke sikker sex, men køber alligevel flere og flere fortrydelsespiller.

Det viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen.Hver fjerde kvinde har brugt fortrydelsespiller, mens hver tredje kvinde i alderen 20-29 år har brugt pillerne. Kun 8 % af kvinder på 40-46 år har brugt nødprævention, og forskellen på de yngre og de ældre kvinder kan være, at kvinder i 20érne ikke er i fast parforhold og at de har skiftende partnere.

Kvinderne ved at de skal beskytte sig, men alligevel stiger salget af nødprævention. Ifølge undersøgelsen mener mange af de yngre kvinder, at det er flovt at skulle bede deres partner om at bruge kondom, da det ødelægger den intime stemning.
Især hvis det er en ny partner, har de unge svært ved at foreslå kondomet og dette kan ende med en fortrydelsespille dagen derpå. Læs mere her

 

UNG 2006- ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Rapporten belyser de unges seksuelle adfærd, deres viden om seksualitet, sexsygdomme og uplanlagt graviditet samt unges holdninger til forskellige former for seksualadfærd. UNG 2006 bekræfter meget af den viden, som tidligere undersøgelser har vist, men supplerer også med ny viden om de 15-24-åriges seksualitet. UNG 2006 undersøgelsen viser, at forældre og skole kan påvirke de unge til at bruge prævention ved sex med en ny partner. Netop derfor er det meget vigtigt, at seksualundervisningen i skolen arbejder med både de faktuelle oplysninger og de bløde emner som tolerance og egne grænser, og at også forældrene får opdateret deres viden omkring unge og risikoadfærd.

Læs resume her

 

Nyt kondom opfundet!

Nyt kondom tager kun ét sekund at sætte på!

Et firma i Sydafrika har designet et nyt kondom. Det nye kondom kan løse et problem!

At de nuværende kondomer er så svære at få ud af emballagen, at der må rives og bides for at få dem pakket ud..
En ny reklame for kondomet, som kan ses på Pronto Condoms hjemmeside, gør grin med to politikere fra Sydafrika. Den tidligere vicepræsident Jacob Zuma, som under en retssag har sagt, at han gik i bad efter at have haft sex med en hiv-smittet kvinde for at undgå at blive smittet.
Sydafrikas sundhedsminister Manto Tsabalala-Msimang, som reklamen også gør grin med, har fået sit eget øgenavn 'rødbededoktoren', efter offentligt at have rådet hiv-smittede til at spise rigeligt med hvidløg og rødbeder. Pronto Condoms sælges foreløbig kun i Sydafrika.

Læs hele artiklen her

Center for Sex og Sundhed - tlf: 63 14 28 14 - email: info@sexogsundhed.dk

 


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024