Nyt etisk nævn skal sørge for selvjustits

NYHED: Sundhedsaktørerne vil selv stoppe uetisk sammenblanding af interesser. Derfor har de underskrevet en aftale, som sætter fokus på samarbejdet inden for lægemiddelområdet.
Maria Dalby
Fakta

Aftalen siger:

Alle virksomheder har pligt til at anmelde arrangementer og sponsorater - og tilsvarende har læger og apotekere efter den nye selvjustitsaftale pligt til at orientere det nye nævn om ansøgninger til virksomheder om økonomisk støtte.

Nævnet skal have beføjelser til at pålægge såvel industri som læger og apotekere en række sanktioner, der går fra at give påtale og udtale kritik til at pålægge bøder.

Der kan også være tale om krav om berigtigelse i forbindelse med markedsføring, og det overvejes at give nævnet mulighed for at offentliggøre afgørelser, hvis der er tale om grovere eller gentagne overtrædelser. Det forudsætter dog, at myndighederne i en analyse konkluderer, at dette ikke strider mod anden lovgivning.


Kilde: Lægeforeningen
Ny samarbejdsaftale skal sikre et uafhængigt forhold mellem læger og medicinalindustri. Fremover skal det være slut med de dyre hotelovernatninger og middage, som flere gange har været i offentlighedens søgelys.

Aftalen skal således sikre, at lægernes ordination af lægemidler og apotekernes rådgivning om udlevering af lægemidler sker upåvirket af økonomiske interesser.

Bred aftale indgået
Danmarks Apotekerforening, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, Industriforeningen for Generiske Lægemidler samt Parallelimportørforeningen har indgået en fælles aftale om de indbyrdes regler for samarbejde på lægemiddelområdet.

De forskellige foreninger har også underskrevet en aftale om at etablere et nyt etisk nævn: Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet (NSL).

Nævnet skal holde øje med, at branchereglerne for samarbejde overholdes. Den nye samarbejdsaftale, selvjustitsaftalen, træder i kraft den 1. maj. Det nye etiske nævn kan påbegynde sit arbejde 1. januar 2008 - det skal dog lige godkendes af foreningernes generalforsamlinger.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024