Økonomisk aftale kræver realistiske rammer

Af Erik Fabrin (V)
Formand for Kommunernes Landsforening

I disse dage kører de årlige forhandlinger mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi på højeste blus. Men alt er ikke, som det plejer. For samtidig med, at økonomiforhandlingerne står på, deltager KL også i trepartsforhandlingerne og i forhandlingerne om en kvalitetsreform.

Det er vigtigt at holde tingene adskilt. I den kommende tid vil en række gode forslag givet komme i spil i relation til både trepartsforhandlingerne og kvalitetsreformen. Det hilser jeg velkomment. Men disse initiativer skal finansieres krone for krone med friske penge fra staten.

KL indgår ikke nogen økonomiaftale, hvor nulvækst i kommunerne, besparelser eller tvivlsomme synergieffekter skal betale for initiativer i regi af trepartsdrøftelserne eller kvalitetsreformen.

Vi lægger afgørende vægt på, at kommunerne får en økonomi, der gør det realistisk at opretholde det nuværende serviceniveau. Det kræver, at der tages højde for den demografiske udvikling. Antallet af ældre stiger i disse år. Det betyder, at kommunernes udgifter vil stige betydeligt. Disse nye udgifter skal kommunerne naturligvis have dækket.

Samtidig er der en stigende andel af de 0-2 årige børn, der passes i vuggestue og dagpleje, blandt andet fordi der er fuld beskæftigelse, og Folketinget har nedsat taksterne. Så selv om der bliver færre små børn, falder kommunernes udgifter ikke tilsvarende.

En rimelig bygningsmæssig standard betyder meget for den kvalitet, man som borger oplever, når man fx sender sine børn i den lokale kommuneskole. Og ofte er det nødvendigt for de nye kommuner at investere i anlæg, for at de kan effektivisere deres drift og på længere sigt spare penge - fx ved at bygge om, så man kan samle forvaltningen i én bygning.

Derudover foreslår KL et kvalitetsløft på udvalgte områder. Det gælder den forebyggende indsats, hvor vi mener, der bør afsættes 500 mio. kroner årligt til at forbedre livskvaliteten for de 1,5 mio. danskere med kroniske lidelser som fx rygerlunger, hjerte-karsygdomme og diabetes. Og vi mener, at der bør ske et løft af ældreplejen på 500 mio. kroner årligt, ud over hvad demografien tilsiger.

Som en sidste ting vil jeg pege på, at der er et massivt behov for kommunale investeringer i nybyggeri og renovering af de kommunale bygninger - fx børnehaver, skoler og plejehjem. Meldingerne fra landets kommuner peger på, at vi i 2008 skal have et løft på 3 mia. kroner på dette område.

For det andet skal kommunerne have finansieret de mange nye opgaver, vi pr. 1. januar 2007 har overtaget fra amterne. Flere af de tidligere amtsopgaver har vist sig at være langt dyrere end først antaget. Fx ser antallet af genoptræningsplaner i 2007 ud til at blive mere end fordoblet i forhold til 2006. Og regionerne har aftalt med regeringen, at sygehusene skal have et løft, så flere patienter kan komme i behandling.

Fint nok - men så skal der også falde penge af til kommunerne, for med reformen er vi med til at finansiere aktiviteten i sundhedsvæsenet.