Oppositionen fik presset ministeren til at stramme klimaskruen en tand mere

Da regeringen i sidste uge spillede ud med et forhandlingsoplæg til nye klimakrav for byggeriet, lød det fra social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at kravene var strammet så meget som muligt.

En uge senere præsenterer hun nu en politisk aftale, hvor det alligevel er lykkedes at finde greb, der har gjort det muligt at komme længere ned i kravet til, hvor meget CO2 byggeriet må udlede.

Æren for det deler hun velvilligt med oppositionen.

”Det er rigtigt, at aftalen er endt med at blive mere ambitiøs, men det er udtryk for, at partierne rundt om bordet, både Konservative og venstrefløjen, har haft et ønske om, at vi gik længere, og at det er lykkedes os at finde nogle greb, så vi kunne stramme bardunerne yderligere uden, at det går ud over de små håndværkere, som vi også gerne vil tage hensyn til,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

I helt overordnede tal må nybyggeri fremover udlede, hvad der svarer til et vægtet gennemsnit på 7,1 kilo CO2 per kvadratmeter. Det tal er et godt stykke ned fra de 12 kilo CO2 per kvadratmeter, som i dag gælder for nybyggeri på over 1.000 kvadratmeter. Oprindeligt spillede regeringen ud med en reduktion til 7,7 kilo.

Mange i byggebranchen var klar til at gå længere

Det er dog stadig et stykke vej fra den grænseværdi på 5,8 kilo CO2 per kvadratmeter, som godt 600 medunderskrivere blandt virksomheder og organisationer på det såkaldte Reduction Roadmap indenfor byggeriet har underskrevet.

Det er ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil for at tage hensyn til mindre håndværkere, som ikke nødvendigvis har samme økonomiske muskler som større virksomheder for at leve op til meget ambitiøse krav her og nu.

Samtidig bliver flere bygningskategorier omfattet af tærskelværdier for CO2-udledning, så der ikke kun er klimakrav til nybyggeri på over 1.000 kvadratmeter.

”Jeg kan enormt godt lide det nøgletal i aftalen, der siger, at 85 procent af byggeri omfattet af kravene skal præstere bedre, samtidig med, at jeg synes, at vi rammer en fin balance med at have nogle meget store ambitioner men også have en sprække for, at der er nogle ting som ellers ville blive meget dyre og gå hårdt ud over de mindre håndværkere,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Den nye politiske aftale gælder fra sommeren 2025, og den medtager nu en lang række af nybyggeri, så også f.eks. enfamilies huse, ferieboliger og etagebyggeri er omfattet. Men de forskellige bygningstyper skal leve op til forskellige tærskelværdier for CO2-udledning. I alt vil 68 procent af nyt byggeri nu blive omfattet af klimakrav.

En hjælpende hånd til almene boliger

Ud over nye de grænseværdier, som byggeriet længe har efterspurgt en klar politisk melding om, indeholder den politiske aftale også bl.a. et håndslag på at hjælpe den almene boligsektor med at leve op til nye klimakrav.

Alment nybyggeri har det i forvejen svært ikke mindst i Aarhus og København, fordi der er en politisk fastsat grænse for, hvor dyrt byggeriet må være. Det gør det svært at bygge alment i de store byer, hvor boligpriserne er høje.

Hvad der skal ske, er endnu ikke aftalt, men der kommer en særskilt løsning her, bebuder Pernille Rosenkrantz-Theil.

”På det almene byggeri har vi aftalt, at vi nu skal se på den beløbsgrænse, som ikke bare i Aarhus og København men i rigtig mange byer, gør det svært overhovedet at bygge alment. Men de nye klimakrav nu skal vi indrette os, så det kan lade sig gøre at bygge alment,” siger hun.

Med i den nye politiske aftale er foruden regeringspartierne Konservative, Radikale, SF, Enhedslisten, Alternativet.