"Politisk fiasko": Højt forbrug af antipsykotika til demensramte vækker kritik, men læger står med ryggen mod muren

Demenshandlingsplanen er en politisk fiasko, mener Alzheimerforeningen, der kræver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på banen. Læger peger på behov for alternativer til medicin. På et samråd torsdag skal social- og ældreministeren svare på, hvorfor knap hver femte borger med demens stadig får antipsykotisk medicin. 

Hver femte ældre med demens får antipsykotisk medicin, selvom medicinen øger risikoen for at dø betydeligt. Læger presses af personale og pårørende, siger formand for DSAM, Bolette Friderichsen.
Hver femte ældre med demens får antipsykotisk medicin, selvom medicinen øger risikoen for at dø betydeligt. Læger presses af personale og pårørende, siger formand for DSAM, Bolette Friderichsen.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Den nationale demenshandlingsplan skulle halvere forbruget af antipsykotisk medicin, men trods initiativer på både kommunalt og regionalt niveau har forbruget ikke rykket sig.

Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen fik 19,5 procent af demensramte over 65 år antipsykotisk medicin i 2016, hvor planen blev vedtaget af et bredt politisk flertal. I 2020 fik 19,6 procent fra samme målgruppe antipsykotisk medicin.

Fakta

Demenshandlingsplanen og antipsykotika

I den nationale demenshandlingsplan fra 2016 lød en af de centrale målsætninger, at forbruget af antipsykotika til mennesker med demens skulle halveres frem mod 2025.

Demenshandlingsplanen blev vedtaget af et politisk flertal bestående af den daværende VLAK-regering samt Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Tallene viser imidlertid, at forbruget er stort set uændret i perioden fra vedtagelsen af handleplanen til 2020, hvor tallene senest er opgjort. Det vil sige, at der fortsat er cirka 20 procent af personer med demens, der får antipsykotisk medicin.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024