Overraskende ros til Eva Kjers GDA-kamp
![Christel Schaldemose, MEP (S), mener, at Eva Kjer Hansen (V) har gjort en sjældent aktiv indsats for at kæmpe for en dansk mærkesag i EU, nemlig ernæringsmærket GDA. Men hun kan sagtens gøre endnu mere, siger Schaldemose.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/88722/4325.jpg)
![Ida Skytte](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/ida-2-48.jpg)
Ida Skytte
JournalistEva Kjer Hansen har været meget opmærksom på sagen. Få ministre forsøger at påvirke processen så aktivt, som Eva Kjer gør på dette område.
Christel Schaldemose
Europa-parlamentariker (S)
Mens fødevareordfører Bjarne Laustsen (S) vedholdende kritiserer fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) indsats for at ændre det omstridte EU-ernæringsmærke GDA for at være for sløv, så kommer der ros fra den socialdemokratiske europa-parlamentariker Christel Schaldemose.
Hun sidder i Parlamentets udvalg for indre marked og forbrugerbeskyttelse og følger behandlingen af EU-Kommissionens forslag tæt. Derfor har hun oplevet, hvordan fødevareministeren både har holdt møder med danske medlemmer af Europa-Parlamentet og ordføreren fra miljøudvalget, tyske Renate Sommer.
"Eva Kjer Hansen har været meget opmærksom på sagen. Få ministre forsøger at påvirke processen så aktivt, som Eva Kjer gør på dette område," siger Christel Schaldemose.