Pharmadanmark: Borgernes medicinsikkerhed skal have central rolle i sundhedsreformen

Statsminister Mette Frederiksen (S) inviterede i sin åbningstale i Folketinget til debat om kommende reformer.

Også den længe ventede sundhedsreform, som skal tegne stregerne op for fremtidens nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det er der brug for, ikke mindst for kronisk syge danskere, multisyge og ældre medicinske patienter, hvor medicin er en stor del af livet.

En reform bør forsøge at høste det store potentiale, der ligger i at lade lægemiddeleksperter sørge for, at behandlingen med medicin bliver mere effektiv og sikker

Rikke Løvig Simonsen
Formand, Pharmadanmark

Umiddelbart tegner det til, at sundhedsreformen i høj grad kommer til at handle om strukturer og mursten i form af for eksempel nærhospitaler.

Det er absolut vigtige elementer, men det er også afgørende, at en reform kommer med løsninger på, hvordan danskernes behandling med medicin kan forbedres og gøres mere sikker. Der skal sættes høje ambitioner, for vi kan og bør gøre det bedre.

1,2 millioner danskere lever med en kronisk sygdom. 750.000 anvender mere end fem lægemidler om dagen. 52 procent af borgere over 75 er polyfarmacipatienter.

Realiteten er i dag desværre, at de alt for ofte falder mellem to stole i deres behandling med medicin, og dermed risikerer de at være overladt til sig selv.

Samtidig forsømmer man at inddrage dem og deres pårørende i behandlingen. Det resulterer i fejl- og overmedicineringer og hospitalsindlæggelser, ofte i forbindelse med sektorovergange.

Inddrag og autorisér farmaceuterne

I et mere og mere specialiseret sundhedsvæsen oplever patienterne ikke tilstrækkelig sammenhæng, heller ikke i den medicinske behandling.

En sundhedsreform skal derfor forholde sig til al den medicin, der ordineres, men som bliver taget forkert eller slet ikke tages. Og til den medicin, som aldrig burde være ordineret, eller som faktisk burde have været ordineret.

En reform bør forsøge at høste det store potentiale, der ligger i at lade lægemiddeleksperter sørge for, at behandlingen med medicin bliver mere effektiv og sikker.

Det gør farmaceuter allerede i dag på flere og flere hospitalsafdelinger og på apoteker – og i nogle kommuner. Men meget kunne vindes ved at inddrage dem mere. Konkret ønsker vi at rykke farmaceuterne tættere på patienterne og borgerne og udnytte faggruppens kompetencer fuldt ud.

Ved at inddrage farmaceuter i den daglige kontakt med brugerne af medicin i kommuner og regioner vil man kunne undgå genindlæggelser, reducere medicinspild og styrke patientsikkerheden

Rikke Løvig Simonsen
Formand, Pharmadanmark

Nærfarmaceuter skal være med til at skabe den nødvendige sammenhæng i behandlingen – på tværs af sektorer og specialer. Ved at inddrage farmaceuter i den daglige kontakt med brugerne af medicin i kommuner og regioner vil man kunne undgå genindlæggelser, reducere medicinspild og styrke patientsikkerheden.

Det indebærer, at de i højere grad end i dag inddrages i monitoreringen af patienternes medicin, laver medicingennemgange og er i dialog med medicinbrugerne, deres behandlere og pårørende med særligt fokus på polyfarmacipatienter, multisyge og den ældre medicinske patient.

Ved at øge medicinforståelsen hos borgere og pårørende får de også større forståelse for egen behandling. Det er ydermere med til at skabe mindre ulighed i sundhed.

Stærke fagligheder i fællesskab

Når farmaceuterne påtager sig yderligere ansvar, er det samtidig en oplagt anledning til at autorisere dem som sundhedspersoner på linje med mange andre sundhedsprofessionelle. 

Udfordringerne med danskernes behandling med medicin i sundhedsvæsenet lader sig ikke løse af én faggruppe alene – ikke af apoteksfarmaceuter, kliniske farmaceuter, læger, sygeplejersker, sosu'er.

Derfor skal vi hen til at tale om, hvordan sundhedsvæsenets mange stærke fagligheder i fællesskab kan skabe gøre det bedre og skabe mere sammenhæng, kvalitet og sikkerhed.

På tværs af faggrænser kan vi skabe et sundhedsvæsen med lige adgang for alle til de bedste og mest effektive behandlinger. Et sundhedsvæsen, som tager udgangspunkt i patienters og borgeres behov – ikke systemets. Og et sundhedsvæsen, hvor vi taler med patienter og borgere om deres behandling – ikke kun til dem.