Psykiatere gør status over psykiatribehandling

• Den psykiatriske sygdomsbelastning er omfattende og stigende.
  
  
• Der er behov for fokus på særlige grupper, enten fordi de er i vækst, eller fordi de mangler specialiseret behandlingstilbud. Det gælder bl.a. depression og angst, ældre med psykisk lidelse, voksne med ADHD og oligofrene. 
  
  
• Andelen af førtidspensioner, der gives på baggrund af behandlelige psykiske syg­domme vokser. Forebyggelse og hurtig behandling af psykisk sygdom bør derfor op­prioriteres kraftigt. 
  
  
• Der er behov for grundige økonomiske analyser, der kan afdække: Hvordan de nuvæ­rende ressourcer anvendes optimalt, hvordan ressourcerne i dag fordeler sig på ker­neydelser og administrative opgaver, og hvordan nye ressourcer bør prioriteres for at opnå størst mulig cost-benefit. 
  
  
• Der bør udarbejdes en samlet national, konkret og prioriteret plan for det psykiatriske område. Dette bør ske i et samarbejde mellem fagfolk, administratorer og politikere. 
  
  
• Der er behov for nationale kliniske retningslinjer for at sikre, at diagnostik og be­handling bliver mere ensartet og så evidensbaseret som muligt. Det nationale indi­katorprojekt bør udvides til at omfatte flere psykiatriske sygdomme end depression og skizofreni. 
  
  
• Overdødeligheden hos psykisk syge skal nedbringes ved fokus på grundig diagno­stisk udredning og intensiveret samarbejde mellem somatik og psykiatri.
  
  
• Der skal øget fokus på rådgivning af særlige grupper som gravide og ammende og mennesker af anden etnisk herkomst mhp. psykiatrisk behandling. 
  
  
• I kvalitetsudviklingen af psykiatrien bør specialisering fortsat prioriteres fremfor nærhedsprincippet. Samtidig er det er vigtigt at sikre, at patienterne ikke tabes mel­lem specialiserede tilbud. 
  
  
• Inddragelse af pårørende bør sikres mere systematisk i behandlingen. 
  
  
• Psykiatriske patienter og deres pårørende skal tilbydes undervisningsforløb om den psykiske sygdom. 
  
  
• Tværfaglighed er et grundlæggende princip i det psykiatriske speciale. Den faglige le­delse og behandlingsansvaret skal fortsat være placeret hos speciallægen, uanset spe­ciallægemanglen. Denne vil kræve uddelegering af opgaver og mere hjælpepersonale. 
  
  
• Tvangsanvendelse er i et vist omfang uomgængeligt i den psykiatriske behandling for at sikre omsorgen for psykotiske patienter uden sygdomsindsigt. Der skal dog fortsat være fokus på at kvalitetsudvikle anvendelsen af og forebyggelsen af tvang, bl.a. via systematisk brug af information fra eftersamtaler. Det bør sikres, at behand­lingen af klager over tvang foregår mere ensartet landet over.
  
  
• Der er behov for initiativer, der kan nedbringe de senere års stigning i antallet af rets­psykiatriske patienter. Der skal fokuseres på identifikation og målrettet behandling af patienter, der har risiko for at begå kriminalitet. 

Se kapitel 5,7,8,9, 10 og 12. 

Forskning