Psykologer: Reformkommissionens forslag vil skabe forvirring om, hvad en psykolog er

Der er gode tanker og forslag om kommunernes Pædagogisk Psykologiske Rådgivning (PPR) i Reformkommissionens nye rapport – Nye Reformveje 2. Det er godt, at kommissionen har blik for og forstået alvoren af, at vi skal gøre noget for at styrke kommunernes PPR.

Der er mange børn og unge, som har brug for hjælp, og ressourcerne i PPR har alt for længe ikke fulgt med. Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være med at handle – børn er vores fremtid, og sammenhængen mellem mistrivsel i barndom og voksenalder er ganske signifikant. Noget må gøres. Sådan for alvor. Så langt, så godt.

Et af kommissionens forslag er en ny overbygningsuddannelse for pædagoger og lærere, så de kan blive pædagogiske-psykologiske vejledere i PPR. Det er sådan set et godt forslag. Der er brug for alle gode kræfter i PPR, tværfaglige miljøer og et løft af uddannelsesniveauet.

Psykologien er et helt andet fag end lærer- eller pædagogfaget. Vi kan noget forskelligt, og det er afgørende at understrege, at vi hver især har noget vigtigt at bidrage med

Eva Secher Mathiasen
Formand, Dansk Psykolog Forening

Der, hvor kommissionen kører af sporet, er, når kommissionen kalder de nye vejledere ”dagtilbuds- og skolepsykologer”.

Faggrupperne kan noget forskelligt
Psykologtitlen er beskyttet, hvilket medfører, at man kun må kalde sig psykolog, hvis man har bestået en kandidateksamen i psykologi. Psykologfaget rummer en bred viden om social-, udviklings- og klinisk psykologi, hjernens udvikling og funktion, psykopatologisk viden og diagnostiske færdigheder og meget mere. Sådan groft skåret op.

Psykologien er et helt andet fag end lærer- eller pædagogfaget. Vi kan noget forskelligt, og det er afgørende at understrege, at vi hver især har noget vigtigt at bidrage med i PPR. Vi skal samarbejde tværfagligt om at få børnenes hverdag til at understøtte sunde fællesskaber, læring og trivsel. Og det skal vi gøre bedre end i dag. Det ligger fint i tråd med Reformkommissionen.

Men det er helt afgørende, at de borgere, der henvender sig til en psykolog – uanset om det er i regi af PPR, privat praksis, psykiatri, hjerneskaderehabilitering, krisepsykologiske sammenhænge eller andre steder - kan regne med, at psykologfagligheden er på plads.

Borgerne skal kunne regne med, at det er en psykolog, der er uddannet i og forpligtet til at handle indenfor psykologiens rammer, herunder skelne psykologiske problemstillinger, årsagsforhold og vedligeholdende faktorer fra hinanden og som kan foretage en relevant vurdering af, om barnet har behov for eksempelvis en miljømæssig, familiebaseret eller individuel indsats.

Men det er helt afgørende, at de borgere, der henvender sig til en psykolog, kan regne med, at psykologfagligheden er på plads

Eva Secher Mathiasen
Formand, Dansk Psykolog Forening

Fuldstændig som når man møder en læge, en sygeplejerske eller en psykolog i sundhedsvæsnet, så skal man kunne regne med, at det er en fagperson, der rent faktisk besidder den faglighed, titlen indebærer.

At skabe forvirring om titelbeskyttelsen Psykolog i PPR har derfor også store konsekvenser for brugen af og forståelsen for, hvad en psykolog er uden for PPR, herunder i sundhedsvæsenet og for borgernes brug af psykologer i privat praksis.

Børn har komplekse udfordringer
Det er samtidig blevet en langt større og mere kompleks opgave end tidligere at hjælpe det stigende antal børn i psykisk mistrivsel, der kommer i PPR. Det kræver, at det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde fungerer godt, og at der satses på solid ledelse og gode organisatoriske sammenhænge, der får indsatserne til at forløbe gnidningsfrit fra børnenes perspektiv.

For psykologerne kræver det et skærpet blik for eksempelvis neuropsykologiske og psykopatologiske problemstillinger og for at skelne mellem udfordringer, der er individuelle og dem, der skal løses med indsatser i børnefællesskaber eller familien. For lærere og pædagoger kræver det noget andet, herunder særligt de didaktiske færdigheder og kompetencerne til at omsætte barnets behov til relevante indsatser i klassens læringsmiljø. Pointen er her, at vi hver især bidrager med vores faglighed til barnets bedste.

At skabe forvirring om titelbeskyttelsen 'Psykolog' i PPR har store konsekvenser for brugen af og forståelsen for, hvad en psykolog er uden for PPR

Eva Secher Mathiasen
Formand, Dansk Psykolog Forening

Psykologfagligheden er også vigtig set i lyset af, at en række lettere behandlingsopgaver i øjeblikket flytter ud i kommunerne. Det er eksempelvis besluttet med psykiatriplanen, at der i alle kommuner etableres et lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i mistrivsel eller med tegn på psykiske lidelser.

Det kræver en psykologs specialiserede kompetencer at udrede og behandle dem, fordi det er helt afgørende, at man er uddannet til at kunne skelne mellem børn, der har et behov for behandling for en psykisk lidelse og et barn, der mistrives på grund af eksempelvis et utrygt skolemiljø, eller fordi der er udfordringer i hjemmet. Børn i mistrivsel udviser ofte samme adfærd, men den underliggende problemstilling og årsagsforholdene kan være helt forskellige.

Opgaven kalder på samarbejde og kvalitet i indsatsen
Vi har en kæmpe opgave foran os med at hjælpe de mange børn, der mistrives eller får en psykisk lidelse. De er i risiko for at blive en del af triste statistiker. Blandt andet de 42.000 unge, der hverken er i job eller uddannelse.

Vi skal gøre det rigtigt og sikre kvalitet, og vi skal sætte alle sejl til og samarbejde. I indsatsen skal vi anerkende alle vigtige kompetencer i det tværfaglige samarbejde rundt om børnene. Ikke gå på kompromis med fagligheden.