Psykologforening: Gør som Norge og brug psykologerne mere

Af Eva Secher Mathiasen
Formand for Dansk Psykolog Forening

For nylig præsenterede regeringen sin længe ventede psykiatriplan ført an af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og børne- og socialminister Mai Mercado (K).

Fra statsministeren lød det, at regeringen vil lave ”en ganske markant investering i et område, der virkelig trænger”, og han forklarede desuden på et pressemøde i Statsministeriet, at de overordnede ambitioner med regeringens psykiatriplan er at sidestille psykiske lidelser med fysiske lidelser.

Selvom planen har fået kritik for ikke at indeholde det økonomiske løft, som længe har været tiltrængt, indeholder den en række væsentlige initiativer, som fortjener stor anerkendelse.

Initiativer, der kan være med til dels at bane vejen for en lige så tiltrængt udvikling af psykiatrien og dels reducere antallet af borgere, som får behov for den specialiserede indsats, som psykiatrien skal tilbyde.

Behov for en helhedsorienteret indsats
Planen er på den måde et nødvendigt skridt i retningen af en bedre, mere bæredygtig og mere effektiv psykisk sundhedsindsats til gavn for både de af os, der har lettere behandlingsbehov, og de af os, hvor vores tilstand kræver en mere intensiv behandling i psykiatrien.

Det er rigtigt set, at psykologordningen er et omkostningseffektivt tilbud af høj kvalitet, som kan rumme langt flere borgere, end tilfældet er i dag. 

Eva Secher Mathiasen
Formand, Dansk Psykolog Forening

Det er også en plan, der går på tværs af fagministerier og -områder – sundheds-, social-, undervisnings-, forsknings-, uddannelses- og justitsområdet. Dermed har den potentiale til at skabe grundlaget for en mere helhedsorienteret indsats for vores psykiske sundhed i Danmark. Og det er der brug for.

Det er der brug for, fordi en psykisk lidelse ofte berører store dele af tilværelsen. Og det er der brug for, fordi der i dag mangler en sammenhæng mellem forebyggelse, udredning, behandling og rehabilitering på både børne- og voksenområdet.

Konkret skal det fremhæves, at regeringen vil styrke PPR i landets kommuner og bane vejen for en tidligere og mere systematisk indsats over for børn og unge, hvis udvikling og trivsel er på spil.

Det vil forhåbentligt hjælpe med til at nedbringe de senere års bekymrende stigning i antallet af børn og unge, som kommer i kontakt med psykiatrien.

Må ikke føre til længere ventelister
Et andet lyspunkt i planen er, at regeringen også vil skabe bedre adgang til psykologbehandling med tilskud for både 14-17-årige med angst og depression, ligesom også angstramte over 38 år ser ud til at blive inkluderet.

Det er rigtigt set, at psykologordningen er et omkostningseffektivt tilbud af høj kvalitet, som kan rumme langt flere borgere, end tilfældet er i dag. 

Men hvis ikke initiativet skal føre til længere ventelister, skal der dog flere penge til end planlagt. Psykologerne har nemlig ledig kapacitet hele landet over – men der er ikke midler til at behandle de mange borgere, der er henvist allerede.

Så i stedet for at komme til samtale med en psykolog, der faktisk har tid – kommer alt for mange på venteliste.

I psykiatriplanen kan man desuden læse, at regeringen blandt andet har kigget mod Norge for at få inspiration til, hvordan man kan gøre bedre brug af faggruppernes kompetencer.

Det fremhæves i planen, at norske psykologer kan være behandlingsansvarlige i psykiatrien.

Lad os inspireres endnu mere af Norge
I den norske lovgivning hedder det således, at fagligt ansvarlige for behandlingen i Spesialisthelsetjenesten enten skal være specialist i psykiatri eller i klinisk psykologi.

Lovgivningen udsprang af en større reform af psykiatrien i Norge tilbage i 1990’erne, hvor netop ligestillingen i lovgivningen af specialpsykologer og psykiatere i psykiatrien var et centralt punkt – dog med undtagelsen af rene medicinfaglige beslutninger som medicinering og elektrochokbehandling, der fortsat hører under psykiaternes ansvar i Norge.

Regeringen har set rigtigt, når der peges på, at man også i Danmark kan gøre bedre brug af psykologernes kompetencer til gavn for patienterne og deres pårørende.

Og måske kan man på sigt lade sig inspirere endnu mere af den udvikling, som psykiatrien i Norge har gennemgået over de sidste mange år.

Stortinget i Norge besluttede i slutningen af 1990’erne at bevillige ekstra 24 milliarder norske kroner med ’Opptrappingsplanen for psykisk helse 1999–2006’.

Den økonomiske indsprøjtning skulle blandt andet bruges på 3.400 nye omsorgsboliger, 10.000 nye støttekontakttilbud, 15.000 nye kultur- og fritidstilbud, 800 nye fuldtidsansatte i psykosociale tjenester til børn i skoler, 50 procent flere ambulante konsultationer i spesialisthelsetjenesten, 78 nye distriktscentre for psykisk helsevern (DPS), 1.025 nye døgnpladser og 90.000 flere dagbehandlinger i psykiatrien.

På mandskabssiden betød milliardbevillingen, at der kunne ansættes 9.275 nye fuldtidsansatte i psykiatrien.

Det handler ikke kun om penge
Kigger vi til sammenligning på den danske psykiatriplan, er der som sagt gode og helt afgørende toner at finde. For det handler ikke kun om flere penge, men også om bedre brug af de ressourcer, der allerede er til stede.

Vi venter derfor med de bedste forhåbninger på, hvad der ligger i, at psykiatrien skal ”genbesøges” i de kommende års forhandlinger, som statsministeren formulerede det under sin præsentation af psykiatriplanen.

Under alle omstændigheder håber jeg, at regeringen og resten af Folketingets partier vil fortsætte med at hente inspiration i den norske reform af psykiatrien.