Radikale er ude af regeringsforhandlingerne: "Nu er partiets nederlag totalt"

Ifølge Martin Lidegaard vil der onsdag blive præsenteret et nyt regeringsgrundlag. Men det bliver uden Radikale, der i sidste øjeblik dropper at indgå i Mette Frederiksens ventede midterregering.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin HolstEsben Schjørring

Radikale bliver ikke en del af en ny regering. Partiet har nemlig endegyldigt forladt forhandlingerne.

Det oplyser partiets leder, Martin Lidegaard, til Politiken og DR tirsdag eftermiddag.

Radikales exit skyldes, at partiet ikke var tilfreds med den kommende regerings politik på børne- og ungeområdet samt klimaområdet.

"Jeg var glad for nattens forhandlinger, hvor man var venlig at give os mange indrømmelser. Men når jeg ser på det samlede billede, så har jeg svært ved at genkende Radikale Venstre inden for de områder, jeg nævnte," siger Martin Lidegaard til DR og tilføjer:

"Jeg tror, vi kan gøre større forskel ved at stå udenfor."

Radikale var en del af de lange forhandlinger natten til tirsdag, som først blev afsluttet ved ottetiden, hvor partilederne og deres forhandlingsteams kørte hjem fra Marienborg for formentlig at få søvn, inden forhandlingerne skulle genoptages.

Det blev de klokken 16.00. Eneste partier om bordet er Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.

Meget tyder da også på, at forhandlingerne nærmer sig en konklusion. Ifølge Martin Lidegaard vil der onsdag blive præsenteret et regeringsgrundlag. 

Lynanalyse

Nu er det radikale nederlag totalt

Af Esben Schjørring, politisk redaktør

Regeringsdeltagelse var det eneste, der kunne redde Radikale fra at have fået andet ud af folketingsvalget i november end en eklatant fiasko.

Partiet blev halveret, formanden var nødt til at kaste håndklædet i ringen, og da man fandt en ny i Martin Lidegaard, blev hans og den nye folketingsgruppes første møde med offentligheden en pinlig affære med håndsoprækning og åbenlys splittelse i partiet på den tidligere regerings planer om asylcenter i Rwanda.

I dagene efter valget lød det ofte fra radikale kilder, at man før havde været små, men afgørende og i regering.

Nu er man bare små. Og Martin Lidegaards intense arbejde for at få sit parti i regering har lidt skibbrud.

At partiet har svært ved at finde en grimasse, der kan passe, udstilles, når Lidegaard siger, at R hverken vil være støtteparti eller opposition.

Hvad er man så? På Christiansborg er man enten det ene eller det andet, hvis man ikke er regeringsparti.

Lidegaards begrundelser for partiets sene exit er for indeværende på overskriftsplan med referencer til "ambitionsniveauet".

Vi ved, at der bliver forhandlet om, hvor mange kandidatuddannelser der skal være på universiteterne, og om en reform af SU. Og det er hjerteblod for i hvert fald dele af folketingsgruppen. S-kilder derimod peger på, at det atter udlændingepolitikken og Rwanda, der ligger bag.

89 mandater

Efter Radikale har forladt forhandlingerne, bliver det sværere for kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) at danne en de facto flertalsregering.

Hvis alle de tre tilbageværende partier ender i regering, vil de dog kunne mønstre 89 mandater. Det vil reelt sikre et flertal, da mindst tre nordatlantiske mandater formentlig vil kunne tælles med, hvis det skulle blive nødvendigt.

En flertalsregering betyder, at regeringen i teorien ikke skal forhandle med andre partier om sine politiske forslag, før de kan vedtages i Folketingssalen.

Frie fugle

Dermed er det heller ikke sikkert, at Mette Frederiksen kommer til at savne Radikales mandater. Partiet smækker ikke døren bag sig, men partiet vil heller ikke være et støtteparti.

Martin Lidegaard siger, at Radikale ikke har i sinde at vælte en potentiel SVM-regering. Men han vil fremover betegne partiet som "frie fugle", som vil støtte de reformer, det har været med til at forhandle, og samtidig lægge pres på blandt andet det grønne område.

Radikale har ikke deltaget i alle regeringsforhandlingsmøderne, hvoraf en stor del har foregået mellem Socialdemokratiet og Venstre. Før valget var forholdet mellem Radikale og det afgående regeringsparti, Socialdemokratiet, mildest sagt lunken, da det var et krav fra Radikale, som udløste folketingsvalget.

Udlændingepolitikken har også skabt skel mellem Radikale og Socialdemokratiet, hvor førstnævnte blandt andet har afvist at støtte S-forslaget om et asylmodtagecenter i et tredjeland som for eksempel Rwanda. Martin Lidegaard afviser dog, at Rwanda skulle være årsagen til Radikales farvel til forhandlingerne. Ifølge ham så er den problematik "faktisk knækket", og der er fundet en "landingsbane med den nye regering", som Radikale kan se sig selv i.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024