Regeringen: Ingen af vores lovforslag kan skade verdensmålene
Nicolai Wammen forventede sidste år, at ministerierne ville blive bedre til at spotte negative konsekvenser i deres verdensmålsvurderinger af lovforslag. Det stik modsatte er sket i SVM's første folketingsår.
![Dan Jørgensen har – i hvert fald formelt set – overtaget ansvaret for at koordinere verdensmålsarbejdet under SVM-regeringen. Her holder han oplæg på verdensmålsugen på Christiansborg i starten af året. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/272102/106200.jpg)
![Rasmus Raun Westh](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5410-rasmus-raun-westh-2-48.jpg)
Rasmus Raun Westh
Journalist og redaktørIkke et eneste af SVM-regeringens lovforslag har negative konsekvenser for FN's verdensmål. I hvert fald hvis man skal tro de vurderinger, regeringen selv har fremlagt i sine i alt 125 lovforslag i det forgange folketingsår.
Det viser Altingets kortlægning af samtlige lovforslag siden SVM-regeringens indtræden.
"Det er næsten umuligt, at ingen lovforslag har negative indvirkninger," lyder reaktionen fra Sara Krüger Falk, der er formand for 2030-panelet, som rådgiver politikerne om verdensmålene.