Region Midtjylland: Kunst og kultur kan være effektiv medicin

Af Mikkel Ottow
Kulturkonsulent i Regional Udvikling, Region Midtjylland

Der er ved at ske i markant skred i den måde, vi i den vestlige verden behandler folk med psykiske udfordringer og alvorlig sygdom.

Hvor fokus i lang tid har været på medicinske løsninger for at få folk hurtigst muligt ud af sygdom, er man begyndt at arbejde mere med borgerens personlige evne til at komme videre og finde meningen med livet.

I stedet for at fokusere på hastig absolut helbredelse fokuserer man nu på borgerens ønsker og på evnen til at leve et meningsfuldt liv med eller uden sygdom.

Man kan godt være syg og på samme tid leve et sundt og godt liv. Men man kan også være fysisk rask og leve et usundt liv, der ikke er rart at leve.

Det skifte kommer blandt andet til udtryk i Region Midtjyllands psykiatriplan med titlen Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser.

Den internationale forskning på området er i vækst og dokumenterer blandt andet, at mennesker, der deltager i kunst, kultur og kreative aktiviteter kan opnå øget selvtillid og trivsel, forbedrede sociale relationer, øget motivation, mindre depression samt fremme afslapning og håb.

Mikkel Ottow
Kulturkonsulent, Region Midtjylland

Skiftet kommer ikke uden grund. Der er en kraftig stigning i tilfælde af psykiske sygdomme som angst, depression og stress.

Og med vores forlængede levetid er der også en stigning i tilfælde af alvorlige aldersrelaterede sygdomme som Parkinsons og demens – sygdomme, der har enorm betydning for ikke bare den syge, men også dennes pårørende.

Det er dyrt for samfundet, og det har vist sig, at piller, operationer og alskens hurtige og effektive løsninger ikke kan følge med.

Kunst og kultur som sundhedstilbud
Langt om længe er man nu også i Danmark begyndt at fokusere på den effekt, som kunstneriske og kulturelle tilbud kan have på folk med ondt i livet.

Mange steder i udlandet bruger man allerede metoder som dans, læsning, drama og musik i sundheds-, psykiatri- og socialsektorerne.

Den internationale forskning på området er i vækst og dokumenterer blandt andet, at mennesker, der deltager i kunst, kultur og kreative aktiviteter kan opnå øget selvtillid og trivsel, forbedrede sociale relationer, øget motivation, mindre depression samt fremme afslapning og håb.

Men kulturoplevelserne kan også have fysiologiske effekter som reduceret blodtryk og styrket immunforsvar.

I Region Midtjylland er vi gået i gang med et tværsektorielt arbejde for at udvikle kulturelle og kunstneriske projekter, der kan blive til evidensbaserede tilbud til social- og sundhedssektorerne.

I samarbejde med fem midtjyske kommuner er vi godt i gang med projektet Tid til læsning, der tilbyder læsegrupper på de lokale biblioteker til stress-, angst- eller depressionsramte. I dette projekt bidrager både Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital med forskning.

Region Midt støtter også Lungeforeningen, der vil etablere mindst ti nye lungekor i regionen, hvor KOL-syge, astmatikere og andre med alvorlig lungesygdom kan mødes og synge. Sangen er med til at træne og kontrollere vejrtrækningen, og så er det ovenikøbet sjovt.

Endelig er regionen også med i Parkinsonforeningens projekt Dans med Parkinson, der uddanner særlige danseinstruktører i hele landet, som afholder dansehold for parkinsonramte og deres pårørende.

International forskning fra blandt andre hjerneforskere har vist, at dans har stor effekt på blandt andet patienternes koordination, fleksibilitet, hukommelse og balance, hvor parkinsonpatienter ellers kan være udfordrede.

Og så er det en utroligt livsbekræftende oplevelse for både den parkinsonramte, de pårørende og andre, der må frygte for selv at blive ramt af sygdom.

Udvikling kræver mod til investering
Men det er ingen nem sag at implementere gode og kvalitetssikrede kulturelle tilbud i sundhedsvæsnet.

Der er en enorm udfordring i at bringe de forskellige fagligheder sammen, mange kulturaktører er bekymrede for, om man dermed ’instrumentaliserer’ kunsten, og vi er ikke ret godt med på forskningsfronten herhjemme.

Mange organisationer og ildsjæle landet over er lige nu i gang med et stort netværksarbejde for at imødekomme disse udfordringer.

I Region Midtjylland støtter vi blandt andet et kommende kultur- og sundhedsnetværk, som Holstebro og Silkeborg Kommune står for, mens man i Region Nordjylland har etableret NOCKS, Nordjysk Center for Kultur og Sundhed.

Men hvordan får vi kreative, kunstnere og kulturfolk til at udveksle telefonnumre med socialrådgivere, læger, sygeplejersker, plejepersonale og pædagoger?

Hvem skal igangsætte de nye og bæredygtige initiativer, hvor kunstnere og kulturinstitutioner er en del af vores tilbud til folkesundheden?

Og hvilken forskning og viden er der brug for, før kulturelle sundhedstilbud bliver samme investering værd, som vi lægger i piller og teknologi?