Region og diabetescenter: Vi skal sikre lighed i sundhed gennem differentieret behandling

Det er nemt at påpege, sværere at praktisere. Men vi skal gøre et reelt forsøg. For eksempel afprøver vi en simpel løsning, hvor diabetessygeplejersker fra sygehuset og deres sundhedsfaglige kolleger i kommunerne mødes fysisk rundt om et bord. Det virker. På bare ét år er antallet af henvisninger fra ambulatoriet til de kommunale sundhedstilbud steget betydeligt.

Differentiering i behandlingen er ikke en fiks ide. Det er et vigtigt greb til at løse nogle af de udfordringer, vi står overfor de kommende år, hvis vi skal have mest sundhed til borgerne med de, nogle gange knappe, ressourcer vi har.

Det behovsstyrede ambulatorium er en helt central del af løsningen.

Jesper Gyllenborg og Andreas Rudkjøbing
Hhv. koncerndirektør, Region Sjælland og direktør, Steno Diabetes Center Sjælland

Vi mener, at der er grund til at udvide erfaringerne på diabetesområdet og gøre det til en modelsygdom for arbejdet med differentiering. Diabetes rummer flere typer af patientgrupper med forskellige aldre, sygdomsforløb og sundhedskompetencer. Andre patientgrupper med kroniske sygdomme vil kunne have gavn af samme differentiering.

Og vi er allerede i gang. Reumatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital arbejder efter clinic on demand-modellen, hvor patientens behov styrer, hvor hyppig kontakten med behandleren er. For at nævne ét eksempel.

Individuelt behov i centrum

I Region Sjælland samler vi lige nu de medicinske specialer ved at styrke fagligheden færre steder, så vi får flere muskler til udvikling og til at række ud til patienterne. Det behovsstyrede ambulatorium er en helt central del af løsningen.

For når vi erstatter rutinekontroller med det, der er behov for, er det mere meningsfuldt at se patienterne. Gevinsten bliver særligt stor, når der samtidig bliver bedre forudsætninger for at udvide hjælpen hos de mest sårbare patienter.

Det store forandringsarbejde i diabetesambulatorierne har været i gang i lidt over et år. Og de første tilbagemeldinger – både fra patienter og personale – er positive. Det bekræfter os i, at det er den vej, vi skal videre ad.

Når virkeligheden er, at antallet af kronisk syge vokser, og der bliver færre til at behandle de flere, så har vi ikke tid til at vente.