Regioner og kommuner: Giv os en ny model for de 150 særlige pladser

DEBAT: Hver tredje af de 150 særlige sengepladser i psykiatrien står tomme. Pladserne skal omlægges og blive en del af den almene psykiatri, mener Ulla Astman (S) og Martin Damm (V).

Danske Regioner og KL mener, at den særlige visitations- og finansieringsmodel bag de 150 særlige pladser i psykiatrien er uhensigtsmæssig.Foto: Pressefotos

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ulla Astman (S) og Martin Damm (V)
Næstformand i Danske Regioner og næstformand i KL

De 150 særlige pladser i psykiatrien, som er åbnet fra januar 2018, var tænkt som en forbedring til en gruppe særligt udsatte mennesker med svær psykisk sygdom og voldsom adfærd.

Men de virker ikke godt nok.

Tankerne bag oprettelsen af pladserne var ellers gode nok. En målgruppe med et stort behov skulle sikres bedre behandling, og samtidig skulle sikkerheden for medarbejderne på bostederne forbedres.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Men trods en helhjertet indsats fra både kommuner og regioner for at gøre de særlige pladser til en succes, er det ikke gået som håbet.

Hver tredje seng står tom
Det er KL og Danske Regioners opfattelse, at den særlige visitations- og finansieringsmodel bag pladserne er uhensigtsmæssig.

Hvis pladserne bliver integreret i psykiatrien, bliver de nemmere at udnytte optimalt til de rigtige patienter.
Ulla Astman (S) og Martin Damm (V)
Næstformand i Danske Regioner og næstformand i KL

Det bliver bekræftet, når vi nu et år senere kan konstatere, at cirka en tredjedel af sengene stadig står tomme. Det kan vi dårligt være bekendt hverken over for patienterne, der har brug for behandling, eller over for medarbejderne, der hver dag yder en kæmpe indsats.

Derfor appellerer vi – Danske Regioner og KL – i fællesskab til regeringen om at træde til og få ændret på modellen, så vi kan sikre, at alle sengene kommer målgruppen til gavn.

Lige nu forhandler vi hver især med regeringen om næste års økonomi, og vi har i den forbindelse fremlagt et konkret forslag til, hvordan vi sammen kan løse problemet.

Konkret foreslår vi, at de 150 pladser omlægges, så sengene bliver en del af den almene psykiatri. De skal stadig være reserveret til målgruppen af svært psykisk syge patienter – ofte med samtidige misbrugsproblematikker – som har brug for længerevarende, rehabiliterende ophold.

Hvis pladserne bliver integreret i psykiatrien, bliver de nemmere at udnytte optimalt til de rigtige patienter. Pladserne skal fremover drives og finansieres af regionerne.

Læs også

Her er nøglepersonernes styrker og svagheder i årets økonomiforhandlinger

Regering skal sætte 185 millioner af
Kommunerne betaler i dag størstedelen af udgifterne til pladserne. Penge, som bliver taget fra socialpsykiatrien for at finansiere både de pladser, der anvendes, og de mange pladser, som står tomme.

Den model, som vi i KL og Danske Regioner foreslår, indebærer, at midler svarende til det beløb, som kommunerne hidtil har betalt til pladserne, skal bruges i kommunerne på de kommunale socialpsykiatriske tilbud.

Med omlægningen kan vi på den måde både sikre bedre behandling i psykiatrien og styrke modtagelsen i kommunerne, når borgeren er stabil nok og ikke længere har brug for indlæggelse.

Det er altså en mindre ændring på papiret, men med en stor og vigtig effekt ude i virkeligheden.

Overordnet taler vi om en statslig finansiering på cirka 185 millioner kroner. Det er mange penge, men hvis regeringen er villig til at finde dem i forbindelse med økonomiaftalerne, kan vi sammen tage det skridt, der betyder, at vi i stedet for tomme senge kan styrke behandlingen og støtten til en gruppe patienter, der har så hårdt brug for den.

Politik har aldrig været vigtigere