S lover markant flere penge til sundhed end regeringen
ØKONOMI: Socialdemokratiet lover at bruge 53 milliarder kroner ekstra på sundhedsvæsen og plejehjem fra 2019 til 2025. Det er langt mere end regeringen. En markant forskel, siger sundhedsøkonomer. Ren overbudspolitik, mener Venstre.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerForskellen på Venstre og Socialdemokraterne er, at vi leverer rigtige penge.
Forskellen på Venstre og Socialdemokraterne er, at vi leverer rigtige penge.
Socialdemokratiet lover at afsætte markant flere penge til sundhedsvæsenet end det, som regeringen har planlagt.
Ifølge partiets seneste sundhedsudspil fra oktober vil partiet løfte sundhedsvæsenets bevillinger, så der fra 2019 til 2025 bruges 53 milliarder kroner ekstra på området. I udspillet understreges det, at man har brugt samme afgrænsning af sundhedsområdet som regeringen, så det også dækker udgifter til plejehjem.
Regeringen lægger i sin 2025-plan op til at øge bevillingerne med 45,5 milliarder kroner i samme periode, oplyser Finansministeriet i et svar til Altinget.