Jeg har været ansat på Altinget siden 2005. Jeg er netværks- og innovationsredaktør, men har tidligere været redaktør for Altinget: sundhed miljø, transport og social. Jeg er desuden vært på en stribe sundhedsrelaterede netværk og Altingets psykiatrinetværk. Ud over at udvikle nye tiltag på Altinget skriver jeg også sundhedspolitiske analyser og artikler.
Jeg er uddannet på DMJX i Århus og Hogeschool Van Utrecht i Holland. Under præsidentvalget i 2004 arbejdede jeg fire måneder for DR i Washington som researcher. Og jeg har været en tur forbi DR-Livsstil i Århus i 2005.
Jeg er delvist uddannet landmand og har været udstationeret to gange som FN-soldat.
Selvbevidste regioner skal konkurrere med forsvaret i ny finanspolitisk virkelighed
Efter års utålmodig venten i sundhedsvæsenet har regeringen dette forår endelig sat sundhedspolitiske reformer på programmet. Desværre er de optimistiske vækstprognoser samtidig brat afløst af krisestemning og en ny finanspolitisk virkelighed, hvor velfærdsambitioner kan ende med at stå i skyggen af store udgifter til forsvaret.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerSigne Løntoft
RedaktørEn ambivalens hang i luften, da landets regionsrødder og topfolk fra sundhedsverdenen torsdag for første gang i to år mødtes fysisk til Danske Regioners generalforsamling. På den ene side var kontrasten til generalforsamlingen i 2019 slående: Dengang var stemningen på et lavpunkt, da Løkke-regeringen et par måneder før havde besluttet at nedlægge landets regionsråd som et led i VLAK-regeringens sundhedsreform. Nu er regionerne mere levende end nogensinde.
"I dag er det ikke aktuelt at diskutere, om sundhedsvæsenet skal ledes af folkevalgte regionsråd," kunne en selvsikker Stephanie Lose (V) konstatere i en tale til 144 nyvalgte regionsrådsmedlemmer i salen i Århus.
Lose kunne også i sin sidste tale som formand se tilbage på en historisk pandemi, som sundhedsvæsenet har klaret godt. "En enestående flot præstation," som indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) sagde i en tale, der mest af alt lød som en oplæsning af det udspil til en sundhedsreform, som hans kollega Magnus Heunicke (S) ugen forinden havde omdelt ved et pressemøde på Rigshospitalet.