Skaarup modtog penge fra parallelimportørerne

NYHED: Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), modtog penge til valgkampen fra parallelimportørerne af lægemidler samt et kosttilskudsfirma. Hun ser ingen interessekonflikt. S-ordfører: "Jeg har aldrig oplevet, at industrien ville give mig penge".
Lars Igum Rasmussen

Det er altså bekymrende, hvis det er noget for noget. Men det kan jeg ikke tro.

Lone Møller (S)
Sundhedsordfører for Socialdemokratiet
Fakta
Gaver til sundhedspolitikere i Folketinget:

Birthe Skaarup, Dansk Folkeparti, formand for Sundhedsudvalget:

  • Bidrag til valget den 8. februar 2005. Bidragydere Pharma Nord og Parallelimportørforeningen af Lægemidler

    Jørgen Winther, Venstres sundhedsordfører:

  • Har ikke oplyst sine interesser

    Preben Rudiengaard, Venstres næstformand i Sundhedsudvalget:

  • Løn som borgmester og orlov som tjenestemand, embedslæge (uden løn - borgerligt ombud). Ingen gaver.

    Helle Sjelle, Det Konservative Folkepartis sundhedsordfører

  • Har ikke oplyst sine interesser

    Charlotte Fischer, Det Radikales sundhedsordfører

  • Ingen hverv eller økonomiske interesser omfattet af reglerne.

    Lone Møller, Socialdemokraternes sundhedsordfører

  • Ingen hverv eller økonomiske interesser omfattet af reglerne.

    Kamal Qureshi, Socialistisk Folkepartis sundhedsordfører

  • Ingen hverv eller økonomiske interesser omfattet af reglerne.

    Pernille Rosenkrantz-Theill, Enhedslistens sundhedsordfører

  • Har ikke oplyst sine interesser

    Sundhedsordfører før valget, der stadig sidder i Folketinget:
    Naser Khader, Det Radikale Venstre, og Line Barfod, Enhedslisten, har ikke modtaget gaver.


  • Kilde: Folketingets hjemmeside
    Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup fra Dansk Folkeparti, modtog penge til sin valgkamp fra Parallelimportørforeningen af Lægemidler (PFL) og Pharma Nord, der står bag kosttilskud og naturlægemidler. Før valget sad sundhedspolitikeren i samme magtfulde position. Beløbets størrelse vil hverken hun eller PFL oplyse.

    Det kom frem, da Folketinget tirsdag offentliggjorde oplysninger om 133 folketingsmedlemmers bierhverv og formueforhold. 46 folkevalgte har besluttet ikke at løfte sløret for deres økonomi.

    Selv mener Birthe Skaarup ikke, at der er noget galt i at modtage penge som sundhedspolitiker:

    "For mig er det ikke nogen interessekonflikt overhovedet. Og de (parallelimportørerne, red.) har ikke på nogen måde over for mig fremhævet en bestemt sag. De synes bare, at de godt ville se mig som formand igen eller genvalgt til Folketinget. Det er nok det, de gerne vil belønne, fordi jeg har haft nogle indgangsvinkler i mit politiske arbejde, som de anerkender," siger Birthe Skaarup til Altinget.

    Dokumentation
    Altinget spørger Birthe Skaarup om interessekonflikt:

    Du har modtaget penge fra Pharma Nord og Parallelimportørerne. Hvor meget har du fået?
    "Det vil jeg selvfølgelig ikke sige. Men det er under 30.000 kr., som der har stået et sted (Ekstra Bladet, red.). Det passer ikke. Jeg vil ikke sige hvor meget, da jeg ikke har oplyst det til dem (parallelimportørerne, red.). Det er gået gennem min kreds."

    Hvorfor har du taget imod pengene?
    "Det har jeg, fordi de syntes, at jeg har lavet et godt stykke arbejde. Jeg har ikke gjort noget særligt for at fremme nogle af deres ting, men sådan er der nogle firmaer, der gør, hvis man har gjort et godt stykke Folketingsarbejde, så vil de godt give en erkendelse. Det har jeg sagt ja tak til, ud fra at jeg følte, at det var en anerkendelse af mit arbejde."

    Det er så brugt til din valgkamp i Århus?
    "Det er brugt rub og stub, du kan ringe til kassereren, hvis du vil vide mere."

    Ser du nogen interssekonfikt i, at du sidder for formand for Sundhedsudvalget og modtager penge fra en del af medicinalindustrien?
    "Lige som andre folketingsmedlemmer har fået noget, som jeg går ud fra, at de også har opgivet. Det skal de jo. For mig er det ikke nogen interessekonflikt overhovedet. Og de har ikke på nogen måde over for mig fremhævet en bestemt sag. De synes bare, at de godt ville se mig som formand igen eller genvalgt til Folketinget. Det er nok det, de gerne vil belønne, fordi jeg har haft nogle indgangsvinkler i mit politiske arbejde, som de anerkender. Det går jeg ud fra. Der har ikke været nogen kontrakt på, at jeg skulle gøre det ene eller det andet. Det har jeg heller ikke til hensigt at gøre. Dertil kender folk mig for godt. Jeg går efter partiets politik, ikke et bestemt område."

    Ville du igen tage imod penge?
    "Hvis der er nogle, der anerkender og gerne ser, at jeg bliver genvalgt. Sådan er det vel også for A.P. Møller, som jeg kan se, der har givet nogle penge. Jeg agerer ud fra mit sted i Dansk Folkeparti."


    Altinget logoSundhed
    Vil du læse artiklen?
    Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
    Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
    0:000:00

    Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024